Lothar Jeppesen (1913-1996)

Lothar Jeppesen var lokal nazistisk leder i Skive og Salling. Som Sysselleder for den afdeling DNSAP kaldte Thysyssel, havde han kontor i Skive og var den øverste danske nazist i området.  

 

Født i Odense, blev politisk interesseret og efter en periode i DSU, meldte han sig ind i DNSAP i 1934. 

I 1939 Flyttede Jeppesen til Salling, hvor han blev Sysselleder (lokal nazistisk afdelignsleder) for Thy Syssel. Det var i samme omgang at Thysyssel blev dannet, ved at udskille Thy og Mors fra Vendsyssel, og tillægge Salling. Sådanne omrokeringer var ikke usædvanlige, med relativt få medlemmer var organiseringen afhængige af hvor de kompetente partimedlemmer befandt sig.  

I Skive arbejde han på DNSAPs kontor i Skive på Frederiksgade 13.  

 

Jeppesen blev anholdt efter befrielsen, og fik 2 år og 4 måneders fængsel for bl.a. Værnemageri samt for at havde været meddeler til tyskerne. Ved retssagen var han forsvaret af landsretssagfører H.R. Brøcker, og vidner talte imod at han skulle have stukket danskere til tyskeren, heriblandt den lokale frihedskæmper Anton Rask.

 

Jeppesen var selv meget imod den karakteristik at han skulle have stukket nogen. For det taler at der ikke blev angivet nogle jøder fra Thy Syssel under besættelsen. Desuden omtalte han sig selv som modstander af HIPO, og Schalburgkorpset, men “blot” som politisk fortaler for nazismen på danske vilkår. 

 

Efter besættelsen forlod han Salling og Skive, først for Thy, siden efter han havde været fængslet flyttede han til Vemb. Jeppesen døde i 1996, og blev begravet på Holstebro Kirkegård.  

 

 

Kilder  

  • Asferg, Henrik, Der var gode folk iblandt bind 1, Mellemgaard 2019 (e-bog. afsnittet er opkaldt efter Jeppesen)
  • Skive Folkeblad 27/1-2014, 31/12-2015, 22/11-1946
Forfatter vedelslund