Emilie Demant Hatt (f. Hansen) var malerinde, forfatter og etnolog fra Selde. Hendes skildringer af lappernes liv gjorde hende til ridder af Vasaordenen.
Baggrund
Emilie Laurence Demant Hansen blev født 24. januar 1873 i Selde. Udover Emilie var der en ældre søster Marie Cecilie (f. 2/3 1868).
Emilie Demants mor Emma Demant var født i Jyllinge ved Odense og hendes far Frederik Hansen var født i Torslev sogn. Faderen kom i handelslære hos købmand Henrichsen på Fur. Senere blev faderen købmand i Selde og fra 1870 også kromand i Selde. Søsteren Marie Cecilie Demant blev senere gift og flyttede til Kauslunde på Fyn, hvor hun var lærerinde. I 1914 flyttede også forældrene til Kauslunde.
Emilies skolegang var i Selde hos lærer H.C. Strandgaard i skolebygningen lige ved siden af købmandsgården. Som 14 årig blev Emilie Demant forelsket i komponisten Carl Nielsen, en forelskelse som varede i tre år indtil Carl Nielsen blev gift med en anden kvinde.
Malerinde
Emilie Demant Hansen fik sin første malerundervisning hos maler Ida Schiøttz Jensen på Fur. Motiverne var i begyndelsen naturen omkring Selde især Fursund og præstegården.
I 1898 -01 var Emile Demant Hansen elev på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i København. Her opnåede hun tegnefærdigheder i perspektiv, lys, interiør og oparbejdede en disciplin vha. tegning af buster. Emilie Demant brugte blyant, olie og linoleumstryk.
I vinteren 1901-2 fortsatte hun med studier af portræt og nøgenmodel på et privat atelier, hvor underviseren var fynbomaleren Fritz Syberg. Emilie Demant vendte tilbage til Akademiets Kunstskole for Kvinder i 1906 og tog afgang herfra i 1907.
Allerede i 1903 debuterede Emilie Demant Hansen på Charlottenborgs forårsudstilling og havde i flere år ophængninger på Kunstnernes Efterårsudstilling og på Charlottenborgs Efterårsudstillinger.
Emilie Demant Hansen begyndte at tegne og male det hun så; naturen og mennesker. Men efter at have set Harald Giersings modernistiske malerier ændrede hun stil og begyndte at male det som hun erindrede. Hun gengav sin oplevelse af den natur, by og mennesker hun mødte på sine mange rejser.
I mødet med de europæiske storbyer opdagede hun kontrasten mellem det skønne og det mindre skønne. Netop spændingen mellem det skønne og det uskønne malede hun i sine senere billeder.
Lapland og mødet med lappen Johan Turi
Som barn havde Emilie Demant Hansen læst Zacharias Topelius’ eventyr om lappernes liv. Siden da ønskede hun at møde rigtige lapper hvilket lykkedes i 1904 på en rejse med sin søster. På rejsen fra Stockholm til Kiruna mødte Emilie Demant Hansen tilfældigvis den svenske lap Johan Turi. Det blev et skæbnesvangert møde for Emilie da Johan Turi blev hendes vej til at leve blandt lapperne. Tilbage i København lærte Emilie Demant Hansen samisk og skrev breve med Johan Turi.
Johan Turi havde et ønske om at beskrive lappernes levevis men kunne ikke selv skrive en bog. De aftalte at Emilie Demant Hansen skulle komme tilbage og i 1907 rejste hun igen til Kiruna, for at bo med lapperne i et år til 1908. På første hånd oplevede Emilie Demant Hansen det hårde liv i en lap familie, en hverdag som hun insisterede i at være en del af. I 1922 udgav hun bogen Ved Ilden som hun havde skrevet efter sit ophold og med viden som Johan Turi havde overleveret til hende.
Bogen fik stor opmærksomhed og for første gang blev fjeldlappernes livsvilkår beskrevet. Dette arbejde blev anerkendt af Nordiska Museet i Stockholm i 1940, da hun modtog Hazelius medaljen for enestående folkelivsforskning og senere blev hun ridder af Vasaordenen. I 1953 var der en udstilling af Laplandsbilleder i Stockholm.
“Etnologen” Emilie Demant Hatt
Emilie Demant Hansen blev som 38 årig gift i 1911 med etnologen Aage Gudmund Hatt. Sammen rejste de på mange rejser f.eks. arkæologiske ekspeditioner til Vestindien og Grønland. Undervejs malede Emilie Demant Hatt folks liv og illustrerede efterfølgende Gudmund Hatts bøger. Selvom Emilie Demant Hatt ikke var uddannet etnolog, så var hun det i praksis, når hun opholdt sig sammen med lokale. Emilie Demant Hatt var også på rejser til Rusland, Amerika, Holland, Belgien, Frankrig og Finland.
Efter sin død i 1958 testamenterede Emilie Demant Hatt sine optegnelser og malerier fra lapperne til Nordiska Museet i Stockholm. I 1966 modtog Skive Kunstmuseum 15 naturalistiske oliemalerier samt 18 skitsebøger fra boet efter Emilie Demant Hatt.
Kilder
Jakobsen, K.E. 2014: Emilie Demant Hansen, gift Hatt erindringer fra barndommen i Selde – Fiktion og virkelighed.
Skive Museum, 1983: Emilie Demant Hatt 1873-1958 – Blade til en biografi.
Hatt, Emilie Demant, 13/12 1939: Et ensomt folk i Norden. Politikken, kronik