// Skive Mølle (den hollandske mølle) på Vestertoft tæt ved Holstebrovej, brændte ned til grunden natten mellem den 11. og 12. august 1919. Følgende er en afskrift af den avisartikel, der blev bragt i Skive Folkeblads aftenavis, den 12. august på side 3 & 4.
Skive Mølle sunket i Grus!
Under skiftende forhold og i vekslende skikkelser har Skive Mølle i snart et Hundredår domineret deroppe på Bakken, hvis Fod rundes af grønne Engdrag med Åens Sølverbånd. Den røde Hane har gentagne Gange huseret på Møllen og lagt den i Aske, men hidtil har den genrejst sig af Ruinernes Støvhob og stedse fået en anseligere Skikkelse.
Skive Mølle var nøje sammenknyttet med Byens Fysiognomi, den hævdede sig smult som et Blad I det Firkløver, den dannede sammen med Vandtårnet og de to Kirketårne. Disse fire Punkter fortalte vidt og bredt om, hvor Byen på Bakken var at finde. Men nu er Møllens Vinger stækkede, Grådige Flammer har fortæret den og lagt hele den stolte Møllerejsning øde.
Sidste Nat, mens Borgerne hvilede trygt i Morfeus Favntag, udrettede Ilden sit Ødelæggelsesværk. Og dermed er Skive Vindmølles Saga formentlig stedse. Mange vil beklage det fordi Møllen passede så godt ind i Forholdene, udefra set gav den Byen et vist Præg af Hygge.
Hvorledes Ilden opdagedes.
Møllebranden opdagedes, ved et rent Tilfælde. Et Par af Svendene i Kjærs Bageri, i Vestergade, observerede ved 3.30 Tiden et Flammeskær i vestlig Retning, og det stod dem snart klart, hvad der var på Færde. Øjeblikkelig alarmerede de Brandinspektøren, Hr. Kloch, der i en Håndevending slog på Tråden til sine Folk. Paaske – Pedersen var som altid første Mand på Pletten, og han og Brandinspektøren listede møjsommeligt af med de første slukningsredskaber.
På dette Tidspunkt knitrede Ilden lystigt i Møllens østre Side, Flammerne slikkede begærligt op mod Hatten og bredte sig i øvrigt i stor Hast i det letfængelige Materiale. Det viste sig snart at alle slukningsforsøg var frugtesløse. Møllen vilde blive et fuldstændigt Rov for Luerne. Det gjaldt da om at forebygge Ildens videre Fremtrængen. Herpå koncentreredes Anstrengelserne. Og her var nok at afværge. En Slange blev sat i Aktivitet for at forhindre Ilden i at få magt i Forbindelses- og Lagerbygningen mod Vest. Samtidig måtte man være på Post for at værne de mod Øst og Nordøst liggende Bygninger, der ligefrem overøstes med en byge af glødende træstumper.
Også Kommunens betydelige Oplag af Brænde var en Tid ret udsat, men heldigvis var Vinden ikke direkte på det Parti, der er oplagret fra i Fjor, og som er af særlig letfængelig Art. Ned over hele den sydvestlige Bydel stod en tæt Regn af Gnister. Helt nede ved Sprøjtehuset ytrede Gnistregnen sig ved at antænde forskelligt henliggende Træværk, hvilket dog hurtigt blev slukket. De nærmest Møllen liggende Ejendomme fik visse Mindelser om Branden i Form af let svedne Vinduer og lignende.
Ved 4.30 Tiden faldt vingerne og hatten brændende til Jorden med et mægtigt Brag. Vingerne, der vendte Front mod Vest, da Ilden udbrød, drejede om i Øst, inden de styrtede ned. Det var et pragtfuldt og storslået Skue, da hele Mølleskelettet stod i Flammer fra nederst til øverst. Men kort efter, at Hatten og Vingerne var faldet, brasede hele Møllens underste Del sammen i en brændende Hob, der fortæredes for at sige totalt. Det lykkedes at begrænse Ilden til selve Møllen og det mod Øst tilstødende Motorhus.
Hvor Ilden kommer fra
Ved vel ingen med Bestemthed, men i Almindelighed hælder man til den Anskuelse, at den er opstået i Motorbygningen, idet Ilden først havde fat i Møllens østlige Side. Hele Møllekomplekset er assureret for 83.000 kr, og ejeren Møller Petersen, mener, at selve Møllen er sat til ca. 35.000 Kr, men helt klar over det var han ikke, da vi vekslede Ord med ham.
Af Kornvarer var der kun ret betydningsløse Kvanta i selve Møllen, hvorimod der i Forbindelsesbygningen lå nogle Tdr. Rug, som blev ikke så lidt medtaget af Vandet. Inde i selve Lagerbygningen fandtes en Del Rugmel i Sække, men den her forvoldte Vandskade var tilsyneladende ikke særlig omfattende.
Skal Møllen blive genrejst ?
Vi retter dette spørgsmål til Møllens Ejer, der svarer, at han endnu ikke har overvejet dette Spørgsmål endeligt, men i alt Fald vil Genrejsningen sikkert ikke ske i Form af en Vindmølle. Det vil altså sige, at Møllen på Vestre Toft er forsvunden for stedse. Dens Efterfølger vil muligvis blive et moderne Maskineri, der drives ved en eller anden kunstig Kraft. De hollandske Vindmøller pyntede smukt i vort Landskab, men deres Arbejdsevne forslår ikke stort, hvis det gælder Masseproduktion. De er derfor oftest dødsdømte for bestandig, så snart den røde Hane er på Færde.
Et par Noter
Det er forbavsende så hårdt Folk sover bemærkede Brandchefen, det kneb os meget at få Møller Petersens Familie vækket, der gik da også en rude i købet, ved den Lejlighed. Da jeg en halv Times tid efter var en tur hjemme, fik jeg lyst til at lade enkelte af mine Medborgere nyde synet af branden, og ringede på der, men tror de, nogen svarede. Ikke en eneste!
Også fabrikant E. H. Petersens Familie, Møllehuset, blev først efter megen besvær vækket, skønt gnistregnen stod som en tæt sky hen over huset. Som følge af Borgernes gode Sovenatur, var der kun forholdsvis få Tilskuere til Branden. Kun mere tilfældige Natteravne, og meget morgenduelige Borgere overværede den pragtfulde Ildfilm. Vi traf Borgmesteren i morges i Brandstedets umiddelbare nærhed. “I gamle dage”, sagde han, “blev man da vækket på en solid Måde ved Trommeslagning, når der var Ildebrand, Men nu får man intet at vide før bagefter. Måske vi skal genindføre Trommeslagningen, når der er natlig Ild løs !
Heden fra det store Træbål var en Tid ganske overvældende. Ikke mindst gjaldt det Brandmændene. På en af Slangerne smeltede metalmundstykket, det må have været hedt til Fingrene ! I Eftermiddag afholdes Forhør angående Branden. Det var endnu ikke tilendebragt ved 4-Tiden.
Kort version af møllens forhistorie
Der hviler en dyb Mystik over Møllens tidligere Brande. De to første fandt Sted i samme Aar, nemlig 16. Juni og 16. December 1855. Møllen ejedes da af C. F. Jahnsen, der tillige havde ladet indrette et lille Dampmølleanlæg i sin Lade ved Holstebrovejen. Efter den første Brand, hvis Årsag ikke kunde opklares, beordrede Justitsministeriet Tiltale rejst mod Jahnsen, fordi han i Møllen havde ladet bruge Lamper uden Tælle og Glas. Sagen blev ført med Prokurator Øllgaard som Aktør og Munksgaard som Defensor og efter at indlæg var afgivet af disse to, fældede Byfoged Schmidt en Dom, der gik ud på, at Sagen afvistes, og dermed bortfaldt den vistnok.
Jahnsen begyndte straks at opføre en ny Mølle, og anvendte imidlertid sit Dampanlæg, som han jo havde i Reserve. Men en otte Dages Tid efter Møllebranden fandt man en Morgen noget af Maskineriet voldelig ødelagt. Jahnsen lod Tingene istandsatte og troede nærmest at ødelæggelsen var sket af Vanvare, og at Ophavsmanden var en af Tjenestefolkene, der af Frygt undlod at meddele hvordan det hele var sket. Men allerede næste Nat efter Istandsættelsen blev Hærværket gentaget, og Jahnsen så sig nødsaget til at gå til Politiet. Der blev nu dels holdt Vagt, dels sørget for stærk aflåsning, så gerningsmændene ikke kunde komme til Maskineriet.
Imidlertid var den nye Mølle blevet næsten færdigbygget, men inden den kunde tages i Brug, brændte den atter. Heller ikke denne Gang blev Årsagen opklaret, men det ser ud til, at en ondsindet Person har villet tilføje Jahnsen den Skade, han kunde, og ødelægge hans virksomhed. Jahnsen var en brav Mand, men meget hidsig. Han pryglede sine Folk, når han da kunde magte dem, siges der. Det kunde jo også hænde, at en Karl eller Møllersvend “tog igen”, men en eller anden, som hverken har kunnet eller turdet prøve på noget sådant, har måske villet nå sin Hævn ad en anden Vej. Karle og Svende fra Byen, som om Aftenen besøgte Møllerens Folk i Folkestuen, blev undertiden af denne bortvist eller endog “sat ud” og det er langtfra utænkeligt, at man mellem disse krænkede Kræfter må søge den arge Fjende, der til Hævn lod den Røde Hane Gale.
Se også
Kilder
https://www.skivefolkeblad.dk/
#mølle #møllebrand #Skive Mølle