Glyngøre Station (1884-1979)
Beliggende ved den nordligste del af Sallingbanen der løb fra Skive til Glyngøre, hvor banen forbandtes med togfærge til Nykøbing Mors bys skinnenet. Stationen var i drift til personbefordring fra 15. maj 1884 til 23. maj 1971. Godstrafikken og lokomotiver brugte banearealet frem til 18. december 1979. Glyngøre station bestod af mange bygninger og funktioner: Hovedbygningen, Cisternehuset, Remisen, 6 boliger til maskinpersonalet, brovægthus (godsvægt), materialehus, 2 boliger til portører, isbådskur og retirader (toiletter) til passagererne.
Glyngøre stationsbygning
Kontrakt på tegning og opførsel af bygningen blev lavet i marts 1883. Hovedbygningen stod klar til banens indvielse i maj 1884. Arkitekten bag bygningen var Thomas Arboe (*22.9.1836 +8.2.1917). Han var hjernen bag meget af den jernbane arkitektur der blev opført i Jylland og på Fyn. Stationshovedbygningen rummer 295 m2. Bygningen opførtes oprindelig med vinduer med stålrammer. Kun gavlvinduerne har forsat de originale rammer. Vinduesbænkene på for – og bagsiden af bygningen var beklædt med stål.
Bygningen har haft forskellige funktioner siden jernbanedriften ophørte: posthus, busstation, udlejningsboliger.
I dag huser Glyngøre Stationshovedbygning : Sallingsund lokalarkiv og Glyngøre Kulturstation begge er en del af Museum Salling.
Glyngøre station remise
Syd for stationsbygningen lå remise og vandtårn. Remisen var damplokomotivernes hvilested. Dens hovedformål var at sikre, at lokomotivet kunne klargøres til kørsel beskyttet mod vejret. For inden et damplokomotiv skulle ud at køre, skulle det fyres op, have dampen op, smøres og klargøres. Dette foregik i remisen.
Remiser fungerede også som mindre værksteder, hvor maskinpersonale kunne udføre dagligt eftersyn, smøring, rengøring og lettere reparationer som rengøring af fyrkassen.
Bygningerne var på samme tid et beskyttende depot, et summende værksted og opfyldningscenter.
Glyngøre station Cisternehus
Cisternehuset var et tårn med en stor vandbeholder på toppen. Det skulle forsyne damplokomotiverne der trak vogntogene med vand. Vandtårnets indre runde vandbeholder indeholdt omtrent 800 kubikfod vand (ca.18.650 liter). Tårnets nederste dele var opført i mursten, mens vandbeholderen på toppen var indkapslet af træværk. Tårnets samlede højde var 14 meter udgjort af 11 meter til toppen af cisternen, plus 3 meter til tag samt et prydeligt spir. Regnvand blev ledt fra taget og ned i cisternen, hovedparten blev dog pumpet op.
Kontrakt indgået om tegning og opførsel i august 1883 og stod klar ved banens indvielse i maj 1884.
Kilder:
Sallingsund lokalarkiv
#lokomotiv #jernbane #damptog