Svend Bichel, lektor v. Skive Gymnasium

Lektor ved Skive Gymnasium, Svend Bichel, var fra 1984 til 1996 – i en tid hvor iltsvind i de indre farvande og pesticid forurening blev alment kendte begreber – en markant præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

“En bedsteborgerlig hyggeklub”

Danmarks Naturfredningsforening (DN) blev i tresserne og halvfjerdserne af kritikere beskrevet som en “bedsteborgerlig hyggeklub” hvor den pressesky professor Valdemar Mikkelsen var præsident, og direktøren ikke interesserede sig for at komme i marken i sine nypudsede sko. I de 20 år fra midt i tresserne til 1984 hvor Mikkelsen var ved roret i DN, blev landvindingsloven ophævet, tilskud til dræning og afvanding forsvandt, men forureningen blev bare værre og værre. Det var ikke DN der førte an i kampen mod vandforureningen men Danmarks Sportsfiskerforbund og de nye organisationer, som f. eks. NOAH.

Medlemstallet i DN var efter en succesfyldt telefonhvervningskampagne steget til 225.000, og nu begyndte det at røre sig blandt de mange medlemmer.

I 1983 blev den radikale politiker Jens Jørgen Bolvig valgt til vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, og året efter trak Valdemar Mikkelsen sig som formand, hvorefter der blev kampvalg om præsidentposten. Valget blev vundet af Svend Bichel på et program om en mere udadvendt linje.  

Svend Bichels CV

Svend Bichel var 41 år gammel og uddannet vildtbiolog fra Aarhus Universitet. Han var i næsten 30 år, fra 1970 til 1999 gymnasielektor i biologi og idræt ved Skive Gymnasium. I 1999 blev han naturchef i det daværende Viborg Amt. Siden blev han forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet på Kalø indtil pensionering i 2007. Bichel var en årrække medlem af Vildtforvaltningsrådet. I 2015 blev han formand for Den Nationale Hjortevildtgruppe.

Svend Bichel boede i mange år ved Håsum og drev et økologisk landbrug med geder, får og bier.

Lederteam med David Rehling

Svend Bichel er især kendt fra årene 1984 – 1996, hvor han var præsident for landets største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN). Kort efter hans valg til præsident trak direktøren, Sune Ebbesen, sig ved “en frivillig overenskomst”. Den nye direktør blev David Rehling, der var jurist i Miljøministeriet og medlem af det Radikale Venstre. 

DN havde vokset sig stor med over en kvart million medlemmer, og det lykkedes foreningen med det nye lederteam i spidsen at søsætte en hidtil uset slagkraftighed. Foreningen fik formuleret en politik på ikke bare naturfredning men også miljøbeskyttelse og planlægning. 

I Dansk Naturfredningsforenings inderkredse kom det til at hedde sig, at den mere rolige “Svend tog sig af forsamlingshusene i Jylland, David tog sig af medierne i København”.

Døde hummere

David Rehling havde tæft for at begå sig på den nye mediescene. Mest kendt er nok Rehlings mediestunt  i TV-avisen 1986,  hvor man så en spand døde hummere blive hevet over kajkanten i Gilleleje. Bichel og Rehling havde sammensat en plan “Red havet omkring Danmark nu!” med 6 punkter, der klart viste med præcise tal, hvor meget forureningen med næringsstoffer fra landbruget, industrien og husholdningerne skulle nedsættes , hvis havet omkring Danmark atter skulle blive rent. 

I TV studiet blev planen lanceret af David Rehling i TV’s bedste sendetid som kommentar til de døde hummere og overfor en uforberedt konservativ fiskeriminister, der måtte love omgående handling. 

Danmarks første vandmiljøplan var en realitet. “Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte”, som var den fulde betegnelse, blev vedtaget i 1987. Den indeholdt stort set samtlige punkter fra Naturfredningsforeningens sekspunktsliste.

Bichel-udvalgets (pesticidudvalget) effekter

Svend Bichel lagde navn til sit eget udvalg, som kortlagde konsekvenserne af et totalt stop for brug af sprøjtegifte i Danmark. 

Miljø- og energiminister Svend Auken nedsatte i 1997 et udvalg til at vurdere mulighederne for at nedsætte brugen af pesticider. I udvalget sad repræsentanter fra bl.a. landbrugsorganisationer, de grønne organisationer, forskningsverdenen, kemi- og fødevareindustrien, fagbevægelsen, forbrugerorganisationer og en række myndigheder.

Udvalget, der havde lektor Svend Bichel som formand, offentliggjorde i 1999 en omfattende analyse af forskellige scenarier bl.a. et 0 scenarie med total afvikling af brugen af pesticider.  Udvalget vurderede at et pesticidfrit landbrug ville koste samfundet 7,3 milliarder kroner om året, heri ikke indregnet fordelene ved at mindske afledte effekter af pesticidbrug. Der var heller ikke taget hensyn til besparelsen på op til 141 kr. pr. familie pr. år, fordi det ville være lettere indvinde rent drikkevand. Det koster nemlig hver gang, en boring må lukkes på grund af for store koncentrationer af pesticider eller pesticidrester i vandet.

Udvalget endte med enstemmigt at anbefale en trestrenget strategi med en generel nedsættelse af brugen af pesticider som mål,  mindre udsættelse af vandløb og søer for pesticider via sprøjtefri randzoner samt  øget økologisk omlægning. Man konkluderede, at det var muligt at nedbringe pesticidforbruget markant uden problemer for landbrug og økonomi. 

Konklusionerne fra Bichel-udvalget medførte, at der blev udarbejdet en ny handlingsplan for at sænke forbruget af pesticider. Den kom til at hedde Pesticidhandlingsplan II og forelå i 2000. Målet var at følge udvalgets trestrengede strategi med at nedbringe brug af pesticider, udvide det økologisk areal og nedsætte pesticidpåvirkning af dyrs og planters levesteder. Der blev opsat 5 delmål som skulle opnås pr. 2003 ved frivillig indsat fra landbruget. Kun et mål blev nået, et mål blev delvist indfriet og 3 delmål blev slet ikke opnået ved vurderingen i 2003.

4 pesticidhandlingsplaner senere er der fortsat ikke taget stilling til sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder, de overordnede strategier er reduktion af pesticidbelastningen, men ikke afvikling af pesticidbrug. 

Ny formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Svend Bichel stoppede som præsident for Danmarks Naturfredningsforening i oktober 1996 og blev afløst af journalist Poul Henrik Harritz. Sammen med direktør David Rehling, der var stoppet året før, var det lykkedes Svend Bichel at transformere DN fra en “bedste borgerlig hyggeklub” til en slagkraftig miljøorganisation. 

Kilder: 

  • Kjeld Hansen: Det tabte land – kapitel 97, Gads Forlag
  • Dagbladet Ringkøbing-Skjern 27. september 2017
  • Pesticider – påvirkninger i naturen, Trine Hedemand og Morten Strandberg, Forlaget Hovedland.
  • Bichel-udvalget – Rapport fra Hovedudvalget https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1998/87-7944-416-4/pdf/87-7909-296-9.pdf
  • Afrapportering fra Bichel-udvalget PRESSEMEDDELELSE 23. marts 1999 https://webarkiv.ft.dk/?/samling/19981/udvbilag/mpu/almdel_bilag808.htm
  • Danmarks Naturfredningsforening https://www.dn.dk/nyheder/old/iltsvind-i-dag-for-38-ar-siden-udloste-en-spand-dode-hummere-store-politiske-lofter-men/
Forfatter velling