Den gamle købmandsgård på søndre side af Vestergade. Vestergade hørte sammen med Adelgade til de 2 egentlige handelsstrøg i ældre tid i Skive. Gården har været kendt siden Kong Christian d. 5’s tid, og har været igennem en del ejere og bybrande. Matriklen hvor den egentlige gård lå, blev senere til Vestergade 15.
Købmandsgårdens Historie og de mange ejere
I tidernes løb er Skive By blevet hærget af mange bybrande og har skiftet ansigt så ofte, at gårdens oprindelse ikke kan fastslås, da de dokumenter der kunne fortælle herom, er gået op i luer og selve gården er brændt mindst 2 gange.
Jens Sørensen
I årene 1673-1700, da Skive kun var en lille by på godt 500 indbyggere, ejedes gården af den meget fornemme købmand Jens Sørensen, og det vides at den brændte i 1680 og genopbygget. Der vides ikke rigtig noget fra perioden 1700 indtil 1755, da gården blev opbygget igen, sammen med smed Christens gård overfor, formentlig efter den store brand i 1749.
Henrik Reutz Lylow og familien
I 1756 overtager den handelsuddannede Købmand Henrik Reutz Lylow gården, hvor man blandt fra en brandtaksation kan se, at gården havde 24 fag ud til gaden, og 6 fag vesterud. Han overtog også den tilstødende gård, som senere fik adressen Vestergade 17, og de 2 gårde var at betragte som 1 ejendom. Han skulle have været den eneste af købmændene, som havde fået en rigtig handelsuddannelse.
Da Henrik Reutz Lylow dør i 1772, forsættes virksomheden af enken fru Lylow med held, og da hun dør i måske i starten af 1880erne, overtages den af sønnen Adam, men det går ikke godt og gården sælges på auktion i 1785.
Gregorious Krogh
En af byens ansete mænd, Gregorious Krogh (f. ca 1744) købte gården på auktion i 1785, og solgte den videre igen i 1792. Han har formentlig ikke boet på gården med sin kone Kirstine Nicolaysdatter (f. ca 1743), da han fra folketællingen i 1787 er at finde i Vestergade 10.
Laurids Christensen Haderup
Skipperen og købmanden Laurids Christensen Haderup, købte i 1792 gården og var en af datidens sejlende handelsmænd, der når han var til søs, havde konen til at stå i forretningen.
Diderik Svindt
I året 1800, da Skive kun havde 520 indbygggere, blev gården i Vestergade overtaget en mand ved navn Diderik (Didrik) Svindt (f. ca. 1771). Han var en dygtig mand, som klarede sig igennem både statsbankerotten og landbrugskrisen i 1813. I 1817 dør både han og hans hustru og gården opkøbes af 5 købmænd, hvis navne p.t ikke er kendte. Han ses som 16 årig i folketællingen fra 1787, i lære hos Købmanden Ole Rønbjerg i Thinggade 4.
F. A. Harder
Guldsmed og grosserer Frederich Adolph Harder køber gården formentlig i 1820’erne. Han deler ejendommen op i 2 dele og solgte den vestlige del (senere Vestergade 17) til købmand Lauritz Damgaard, som udover alm købmandsforretning også havde boghandel og lejebibliotek.
Han er født i Odense på Fyn, og hans familie flytter senere fra Odense til Elkjær, ved Vinderslev, syd for Kjellerup. Hans første ægteskab var med Kjerstine Andersdatter, som han ihverfald fik 5 børn med (FT i 1834). Senere er han gift med Ane Mogensdatter (FT i 1840) med hvem han også fik mindst 5 børn, hvoraf den ene, Ferdinand Adolph Harder, senere overtager købmandsgården i Vestergade 15, efter Anders Jensen. Hans navn har været stavet på flere måder : Friderik Adolph Harder, Frederik Adolff Harder.
Anders Jensen
I 1852, mens Lauritz Damgaard endnu drev købmandshandel i den vestlige del af den gamle gård i Vestergade, solgte guldsmed Harder den østlige del af gården til den 28 årige købmand Anders Jensen fra Randers, som var den første der brugte gården til handel med korn og foderstoffer, som ville fortsætte i 100 år med forskellige ejere.
På dette tidspunkt i 1852 var Skive vokset fra 520 indbyggere til nu 1200 indbygere. Anders Jensen fik opført en del mellembygninger og et pakhus. Handelslivet var sløjt i de år, og på grund af den internationale handelskrise i 1857, blev der indført en ny næringslov, som ikke gjorde tingene bedre. Handelslivet blev dog bedre via nye sejl- og telegrafforbindelser sidst i 1850erne, samt ikke mindst, ankomsten af banegård og jernbane forbindelserne i 1864. Anders var ret velhavende og vælger i 1868 som 44 årig, at gå på pension og sælge gården og forretningen.
Han købte sig en lystgård lige uden for Nørreport, en afbyggergård fra Ny Skivehus, og bosatte sig der sammen med hustruen. Da hustruen dør, flytter han ud til sin søn i Sevel, Hans Jensen, og bor der indtil sin død i 1915, 91 år gammel.
Niels Sund og F. A. Harder
Den 26 årige Niels Sund og sønnen til Frederich Adolph Harder, den 25 årige Ferdinand Adolph Harder, overtog i 1868, forretningen og gården i Vestergade, 1 år før anlæggelsen Skive Havn (sydhavnen) blev fuldført, en havn som gav betydelige forbedringer for handlen. De 2 forretningsmænd udvidede og istandsatte en del af bygningerne , og det var især korn og foderstoffer der handledes med. Det var også Sund og F. A. Harder der var med til at oprette Skive Tømmerhandel i 1874.
Kort efter skiltes deres veje og Niels Sund rejste til Hjørring, og F. A. Harder var alene i butikken.
Ferdinand Adolph Harder (f. 7-11-1843, i Skive), boede med sin kone Mathilde Laurenia Harder (f. Bjørn 27-07-1851, i København), i en villa på Reberbanen, opført i datidens byggestil, og havde en stor børneflok. Dagen igennem var Harder i sin butik eller sad på kontoret i den vestlige ende af det lang købmandshus. Broderen P. M. Harder (Peter Moritz Harder), kom ofte i butikken for at tale om Harders Teglværk, som de havde anlagt syd for byen.
Han var en foretagsom herre og var bla. i 1883 med til at stifte Skive Handelsforening, som i dag hedder Skive Handelsstandsforening og sammen med F. Kielgast var han en af medstifterne af Skive Kulkompani og endelig sad han også i byrådet fra 1893-1897.
I 1904 rammes Harder (61 år gammel) af en blodprop i hjernen, og kommer sig aldrig helt over det. Han og familien flytter til København og i 1908 dør han, men han blev alligevel begravet på Skive Kirkegård.
Andreas Marinus Andersen
I 1904 overtog kommis Andreas Marinus Andersen, fra Rakkeby på Mors, kolonialforretningen og handlen med korn og foderstoffer fra Købmand F. A. Harder. Kolonial en gros delen lader han overtage af agent Chr. Jensen, og afhændede samtidig en kolonialforretning han havde i Balling.
Formentlig et sted sidst i 1890erne, efter læretiden Kræn Madsen i Træbing, bliver han kommis hos A. P. Nielsen i Nykøbing Mors, og møder i disse år Christine Madsen, datter af manufakturhandler Peter Madsen. Efter forlovelsen i 1899, gik der 7 år før de blev gift, i det spørgsmål forhastede man sig ikke på den tid. De bliver endelig gift i 1906.
Gennem årene arbejdede Andreas Andersen sin forretning op til en virksomhed af betydelig omfang, især på området med korn og foderstoffer. Det er blevet sagt, at et af de bedste læresteder for unge handelsmænd, var hos Andreas Andersen i Vestergade.
I 1914 byggedes det store kornmagasin og i 1929 faldt den gamle købmandsgård til fordel for en ny stor fleretages bygning, med kontorer og kolonial detail, der rejste sig i dets sted. Der kom også flere pakhusbygninger til over årene i Vestergade og han fik i årene 1938-1940, både et pakhus og et silopakhus rejst, ved den nu opfyldte Nordhavn.
I 1940 trak han sig tilbage fra virksomheden i Vestergade og helligede sig ledelsen af Skive Kulkompani ved Nordhavnen. Virksomheden i Vestergade blev drevet og ledet af hans 2 sønner Hans Andersen og Svend Baagøe Andersen.
Andreas gik bort d. 30 marts 1949, kun en lille måned efter hustruen Christine’s død, d. 2 marts 1949.
Den udvidede fortælling om Andreas Andersen findes her
Kort liste over gårdens ejere / handelsdrivende :
1673-1755 : Købmand Jens Sørensen
1756-1772 : Købmand Henrik Reutz Lylow
1772-1785 : Enken og sønnen til Henrik Reutz Lylow
1785-1792 : Gregorious Krogh
1792-1800 : Købmand og Skipper Laurids Christensen Haderup
1800-1817 : Diderik Svindt
1817-1820 : 5 ukendte ejere
1820-1852 : Friderich Adolph Harder
1852-1868 : Anders Jensen
1868-1904 : Niels Sund & Ferdinand Adolph Harder
1904-1949 : Andreas Marinus Andersen
Se også
Kilder
https://www.ddd.dda.dk/ddd.htm (Dansk Demografisk Database)
“Korn i 100 år”, bog skrevet af Andreas Andersens familie i 1952.