Svenske Hulen i Stolleklint

Hulen stammer fra perioden 1808 til 1810 hvor Danmark var i krig med England. Krigen betød mangel på mange ressourcer, af den årsag bevilgede Rentekammeret 4000 Rigsdaler til at forsøge stenkulsbrydning på Fur. Den ansvarlige for arbejdet blev Bjergkandidat Mynster, der til medhjælp fik skaktarbejderne Stiger Sunne og Holmboe begge fra Segeberg Gibsbrud nær Lübeck og dertil 10 arbejdsmænd. Senere kom der en opsynsmand kaldet Preus med 4 svenske krigsfanger. Arbejdet under Mynsters ledelse foregik fire forskellige steder på øen. Tre steder gravede man åbne skakter ned i jorden til 50-55 meters dybde, men ved Rødsten gravede man først en stolle (minegang) 110 meter ind i skrænten og så for enden af gangen ned i en 50 meter dyb skakt. Alt arbejdet til trods fandt man ikke det mindste spor af stenkul, så skaktene blev tilkastet og gangen lukket af.

Men i 1895 gjorde man efter vinteren en opdagelse ved Rødsten. En underjordisk gang 3 alen bred som strakte sig 70 til 100 alen ind i skrænten og så tilpas høj at en mand kunne gå oprejst. Ved gangens ende åbnede den ud i en lille hule med noget anlæg i midten. Erindringen om hvad der havde fundet sted var lidt svag så der findes historier om talrige svenske krigsfanger som både flygter væk og stjæler på øen.

Andre fortolkninger af hulens eksistens knytter til gamle sagn om trolde og fredløse folk.

Endvidere menes Kong Frederik d. 7.  at have spist i 1850’erne en frokost i den inderste hule. Hvilket ikke er umuligt da Frederik d. 7. og Grevinde Danner var på sejlads i Limfjorden i 1852, i forbindelse med besøg i Skive d. 24 juni 1852.

I dag 2025 forsætter havet med at gnave af klinten som har taget navn af den lange gang – stolle som medvirker til erosionen af klinten.

Svenskehulen på Furs Nordkyst kaldes i dag Stolleklint. Navnet “Stolle” betyder minegang.

Fur lokalarkiv

 

kilder:

Fur Lokalarkiv

Skivefolkeblad  6/5/1969

Skivefolkeblad 16/2/1934

Skivefolkeblad juni 1895

Øst- vest Fuur bedst, A. C. nielsen 1953.

Jul i Skive 23. årgang 1952

Forfatter rapsak