Jeppe Aakjær (1866-1930)

Digteren Jeppe Aakjær  hjem i Jenle er blevet et museum over Nanna og Jeppe Aakjærs liv og kunstneriske arv.

En ung mand fra Fly

Jeppe Aakjær blev født d. 10. september 1866, som næstældste søn af gårdejer Jens Peder Jensen (1835-1901) og Catrine Marie (Margrethe) Jeppesen (1839-1890). Han blev døbt Jeppe Jensen, men tog senere navnet Aakjær efter det område i Fly, hvor familien kom fra. Jeppe Aakjær voksede op i en søskendefolk på 8. Han havde 3 søstre og 4 brødre, hvor af den ældste søster, Margrethe, arvede slægtsgården i Fly.

Aakjær startede i skole i Fly, hvor han efter nogle års skolegang fik den nyuddannede lærer – Niels Jakobsen – som ikke gik ind for udenadslære, men i stedet fokuserede på fortællinger. Aakjær fandt stor glæde i denne undervisningsform og Jeppe Aakjær fortsatte med at komme i Jakobsens hjem, efter han var blevet konfirmeret. Her læste han i Højskolebladet, at folkemindesamleren Evald Tang Kristensen efterlyste sange, myter og skillingsviser til udgivelse i flere bøger. Aakjær drog derefter rundt i Salling og samlede flere hundrede sagn, myter, skillingsviser, gamle rim og remser, m.m. Evald Tang Kristensen krediterede Jeppe Aakjær med teksten: ”Indsendt af ungkarl Jeppe Jensen fra Fly”.

Efter at han havde været ude at tjene i en periode, kom Jeppe Aakjær med hjælp fra lærer Jakobsens på Staby Højskole. Her kunne han få stillet sin læselyst og erhverve sig akademiske viden. Efter højskoleopholdet fik han blod på tanden, hvilket førte til, at han i 1884 fik lov til at tage præliminæreksamen fra Blågård Seminarium i København i 1886.

Ægteskabet med Marie Bregendal

Efter at have taget præliminæreksamen vendte Jeppe Aakjær hjem til Fly, hvor han ivrigt engagerede sig i det politiske liv og delte de ideer og tanker, han havde taget med sig fra København. En aften i 1887 afholdt han foredrag om den franske revolution, hvilket kom den lokale præst for øre. Præsten meldte Jeppe Aakjær til dommeren i Viborg, da han mente, at Aakjær havde opfordret til revolution. Jeppe Aakjær blev efterfølgende varetægtsfængslet i 17 dage. Efter at han blev løsladt, blev sagen droppet.

Det var i disse år og under disse politiske møder, at Jeppe Aakjær mødte Marie Bregendal. Bregendahl var proprietærdatter fra proprietærgården Bregendahl i Fly sogn. Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl blev forelskede og flyttede sammen til København. Hun havde en arv fra sin afdøde mor, som de brugte til at købe en lejlighed og starte et pensionat ”Det jyske Pensionat”. Hvorefter de flyttede sammen, på trods af at de ikke var gift.

I København ville Jeppe Aakjær tage studentereksamen og læse Historie på Universitetet i København. Marie Bregendal skulle forsørge parret med indtægter fra pensionatet. Et år senere blev Marie gravid, parret blev gift og sønnen Svend Aakjær (1894-1963) blev født et halvt år senere.

Parrets ægteskab gik stærkt ned af bakke efter Svends fødsel. Bregendahl havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen og ønskede at Aakjær skulle tage et arbejde for at hjælpe med at forsørge familien, hvilket førte til splid mellem parret. I 1898 måtte Aakjær droppe studerende og tager arbejde som korrekturlæser på Dagbladet Politiken. Jeppe Aakjær flytter fra Marie Bregendahl og sønnen i år 1900, men parret bliver først separeret i 1902 og endeligt skilt i 1907.

Ægteskabet med Nanna Krogh

Jeppe Aakjær møder Nanna Krogh fra Måbjerg ved Holstebro i 1902. Hun var sløjdlærer på Richardt Sløjdinstitut i København fra 1900-1905 og derefter arbejdede hun på den Kgl. Porcelænsfabrik frem til 1907, hvor hun blev gift med Jeppe Aakjær.

Ved mødet med Nanna Krogh påbegyndte Jeppe Aakjær den 5 år lange separationsproces, så han kunne blive skilt fra Marie Bregendahl. Samtidigt begynder han at undersøge mulighederne for at vende hjem til Skiveegnen. Han får med hjælp fra venner og bekendte købt et stykke jord ved Grønning, hvor han og Nanna bygger gården Jenle. Aakjær flytter ind i marts 1907 og Nanna Krogh flytter med ham efter brylluppet i april samme år.

Nanna og Jeppe Aakjær for sammen datteren Solvejg Aakjær (1908-2001, g. Bjerre) og sønnen Esben Aakjær (1911-1958).

Foredragsholder og forfatter

I 1904 udkom romanen Vredens Børn, bogen vakte stor opsigt og skabte dårligstemning mellem Aakjær gårdmændene, idet bogen indeholdt detaljerede beskrivelser om, hvorledes tyendet på landet blev behandlet og boede i usle karlekamre. Efter de mange skriverier angående bogens indhold tog folketinget sagen op, man nedsatte en tyendekommission, der resulterede i, at Tyendeloven fra 1854 blev ophævet.

Herefter tog Jeppe Aakjærs forfatterskab fart og han udgav blandt andet den historisk roman Jens Langkniv i 1915, senere filmatiseret i 1940, og Livet paa Hegnsgaard i 1907, Naar Bønder elsker i 1911 (filmatiseret 1942) og sine samlede værker i 1918-1919.

Jeppe Aakjær var også flittig foredragsholder. Han tog ofte rundt i landet for at dele sine synspunkter om bønder og arbejdere.

Sygdom og død

Jeppe Aakjær var ramt af sygdom i store dele af sit liv. Han døjede meget med sukkersyge og var i perioden marts 1927 til maj 1928 indlagt på Skodsborg sanatorium med sukkersyge og efterfølgende koldbrand i den ene fod. Det var under denne indlæggelse og sygdomsperiode at han begyndte at skrive sine erindringer, hvoraf han kun nåede at skrive tre bind inden sin død 22. april 1930.

Jeppe Aakjær havde inden sin død besluttet at han blive kremeres og dette skulle ske på Bispebjerg Krematorium i København. Derfor blev Jeppe Aakjærs kiste fragten fra Jenle til Skive, Thorning og Aarhus, hvorfra han blev fragtet med skib til København. I hver by mødte tusindvis af mennesker op for at hædre og mindes den folkekære digter. I København blev der afhold mindehøjtidelighed i Idrættens hus, denne blev også transmitteret live i radioen.

Aakjærs urne er nedsat i lyngbakkerne beliggende syd for Jenle med udsigt til stuehuset.

 

Kilder:

Forfatter mahav