Hagensmølle Hulveje

Fredningens årsag:

Fredningsnævnet besluttede i marts 1960 at frede arealet Hagensmølle hulveje.

Områdets udstrækning er på godt og vel 2,3 hektar på matr. nr. 1h, 10c, 2c, 8, 8d, 8f, 8c,  c, 6d alle i Lyby sogn. Lyby sogn var dengang det sydligst beliggende sogn i Sundsøre Kommune.

Formålet var at sikre de kulturhistoriske vigtige arkæologiske fund og anlæg. Nationalmuseets beskrivelse af område og anlæg lød;

Sydligst i Lyby sogn i Salling Nørre herred lidt nord for mundingen af Hagensmøllebæk fører et system af dybt nedskårne hulveje mod nord op ad skråningen til det bakke plateau, hvor der ligger en del oldtidsmindesmærker, flere høje og den ejendommelige ringvold “Ridebanen”. der er al grund til at tro at disse hulveje går tilbage til oldtiden og danner en fortsættelse af et generelt vadested over bækken. Disse hulveje er så markante, at de bør fredes på den måde at græsning, hvortil de hidtil har været benyttet, stadigvæk må finde sted, og at de dyrkede arealer, der ligger imellem dem stadigvæk må dyrkes. Den eneste indskrænkning i den hidtige benyttelse bør være at der ikke må tages grus, idet en af hulvejene allerede er blevet ødelagt af grustagning. 

Dernæst må de selvfølgelig heller ikke beplantes eller bebygges. Nationalmuseet vil foreslå, at der rejses fredningssag angående disse hulveje.

Foto1994 “Ridebanen” ved Hagensmølle og vejsporene set fra syd.
Fredningsprocessen:

Arealerne der blev fredet tilhørte gårdejerne Grove Andersen og Harald Kaastrup. Grove Andersens ejendom blev beregnet til 3,25 hektar og han fik en årlig erstatning på 2275,- kr med 5% tilskrivning. Den væsentligste ulempe for gårdejerne var at de havde gravet mergel i området og de blev derfor nødt til at finde og anlægge et nyt mergelgrav område. Harald Kaastrups jorde var knap så berørte og han modtog blot 500,- kr per år med 5% i tilskrivning i erstatning.

Processen omkring fredningen foregik i så mindelig en tone at man i første omgang blot blev enige mellem myndigheder og lodsejere, og ganske glemte at føre sagen til domskendelse og papir.

Fredningens effekt:

På grund af fredningens tilladelse til græsning af området er der her en unik biotop. På overdrevet omkring de gamle hulveje ved Hagens Møllebæk trives en bestand af Guldblomme og Kattefod . Og ved foden af bakkerne findes enge og kildevæld med artsrige plantesamfund. Fire orkidéarter forekommer bl.a. den meget sjældne Purpur-Gøgeurt . De lave og lyskrævende engplanter er helt afhængige af kreaturgræsning. Forsvinder græsningen, vokser engen til i høje urter og siden Birk og Pil . Resultater vil være at engens plantesamfund bliver kvalt.

Kilder:

Fredningsnævnet for Viborg amtskredsråd Fr. nr: P5-12.00 Fr.5 www2.blst.dk – /nfr/

Arkiv.dk Sundsøre lokalarkiv B5690

Danmarks naturfredningsforening Hagens Møllebæk

Forfatter rapsak