Grynderup sø er en tidligere afvandet, lavvandet – nu naturgenoprettet – sø i det nordvestlige Salling, nord for Durup i de tidligere Sallingsund og Sundsøre kommuner.
Grynderup sø:
Grynderup Sø ligger i et storbakket morænelandskab, hvor søen er dannet som en erosionslavning i morænen. Nautrup-Glynge Bæk og Durup Bæk fører vand til søen der er langstrakt i nord-syd retningen. Søen er 4 km lang og svinger mellem 500 – 1000 meters bredde. Sognegrænsen mellem Sæby og Åsted sogne (og tidligere kommunegrænse mellem Sallingsund og Sundsøre Kommuner) ligger midt i søen. Der er 1-1,5 km ud til kysten mod Sallingsund.
Møllen ved søen
Søen havde sit udløb mod nord til Fur Sund ved Sæbygårds Hage lige umiddelbart øst for Sæbygård. Her tæt på stranden lå den ene af herregården Østergårds 2 møller, Sæbygårds Mølle, som blev drevet af søens udløb, der var opstemmet til mølledam. Der var mølleri, stamperi og på et tidspunkt også bageri.
Mølleren, der kaldtes “æ Narmøller” havde kunder fra Fur og Sæby sogne, men driften kunne forstyrres af frost om vinteren og tørke med deraf følgende mangel på vand om sommeren.
Da søen blev afvandet i 1880 købte lodsejerne retten til vandet af mølleren, og mølleren drev i stedet en vindmølle, hvis hovedprodukter var rugmel, sigtemel og gryn. Men tiden løb fra møllen, og den blev i 1898 solgt til nedbrydning og vist genopført et sted længere nede i Salling.
Afvanding
Grynderup sø på 135 hektar – eller Grønnerup sø, som det er skrevet i perioder – blev forsøgt udtørret midt i 1800-tallet ved uddybning af udløbet til Fur Sund. Først i 1870’erne blev en egentlig tørlægning gennemført. Der blev gravet kanal fra søen ved Vester Bredning, hvorved man flyttede udløbet til Salling Sund. Ved grøftning med åbne grøfter blev vandstanden sænket, så søen stort set forsvandt. I stedet var der fugtige enge i den tidligere sø, hvor der kunne græsses, høstes hø og tagrør. Enkelte steder kunne der graves tørv.
I 1922-24 blev lodsejerne enige om at forbedre afvandingen. Med hjælp fra Hedeselskabet fik man uddybet kanalen til Salling Sund, resultatet var dog ikke tilfredsstillende. Alt for ofte blev området oversvømmet fra Fjorden, og både græsning og tagrørhøst blev forringet.
Der blev stiftet et pumpelag af de 40 lodsejere, og med hjælp fra Hedeselskabet bestod projektet i opsætning af en vandsnegl drevet af en vindrose, der kom en højvandssluse og landkanalen blev udbedret og inddiget. Der blev nygravet en pumpekanal midt i søen og samtidig drænede de fleste lodsejere deres enge med lerrør, et stort arbejde med nedgravning af ca. 1500 rør på hver hektar.
Trods det store arbejde var den efterfølgende dyrkning ikke uden problemer. Som ved Tastum sø- projektet måtte hestene gå med “dyndsko” – træplader, som blev spændt på hovene, så trækdyrene ikke sank ned i den fugtige søbund. Nogle af bønderne valgte at bruge deres stude i marken i stedet. Der var også problemer i stille vejr, når vindrosen ikke kunne drive vandsneglen, så i 1929 opstillede man en eldrevet pumpe.
I de følgende år var der vedvarende problemer med vedligeholdelse af vindmølle/ motor og pumpeværk. Siderne på kanaler og grøfter styrtede sammen og måtte forstærkes. Som i alle andre afvandings- og dræningsprojekter kom der også en omfattende sætning af den tørlagte søbund. Hen mod 1940’erne var det omkring 1,2 meter, det drejede sig om.
Landvindingsloven
I 1942 blev en storstilet nydræning gennemført med 50 pct. tilskud fra den nye landvindingslov. Det gav forbedrede dyrkningsmuligheder, men stadig var der problemer efter kraftig regn og afsmeltning af sne, som gav “bagvand”, når man ved højvande måtte holde slusen lukket. Så kunne de lave diger langs kanalen ikke holde vandet tilbage.
Man forsøgte igen med en vurdering fra Hedeselskabet, men et nyt projekt strandede på, at lodsejerne selv skulle betale for at få lavet et projektforslag. Der var bedre held hos landvindingsudvalget med finansiering af et projektforslag i 1948. I maj 1949 var projektforslaget klart. Der skulle laves renovering og elektrificering af pumpeanlægget, afvandingskanalerne skulle udvides og uddybes, samtidig skulle tilløbet fra Durup bæk forlægges.
Man blev tilbudt 55 % i direkte støtte, resten som statsgaranteret lån. Det var en skuffelse, man havde håbet på de maksimale 66 % støtte, så først i sommeren 1950 var lodsejerne klar til at acceptere tilbuddet. Slutprisen i 1955 blev 169.515 kr. (sv.t. 3 mio i 2025-kr.). Så kunne der også både pumpes og dyrkes korn til den store guldmedalje, men heller ikke dette projekt viste sig at være langtidsholdbart.
Sidste tilskudsprojekt?
En gruppe lodsejere havde allerede fra slutningen af halvtredserne ønsket at inddige og afvande 32 hektar enge langs den vestre landkanal og havde indsendt ansøgning om statsstøtte. Projektet var først klar i 1963. Allerede på det tidspunkt kæmpede man med landbrugets overskudsproduktion, og landbokommisionen var klar med forslag om aftrapning af tilskud til landvindingsprojekter. Kort tid før tilskudsprocenten blev nedsat, blev en række gamle ansøgninger hastebehandlet, og Grynderup projektet fik – som et at de sidste landvindingsprojekter – bevilliget statsstøtte til 60 % af de 220.000 kr (sv.t. 2,0 mio i 2025 kr).
Fremover kunne der højst blive tale om 25 pct. i statsstøtte. Det betød, at al interesse for landvinding i Danmark forsvandt som ved et trylleslag.
Planer om genopretning
Genskabelse af søen blev allerede foreslået i Miljøministeriets marginaljordsredsgørelse i 1987. Forslaget var at bekæmpe landbrugets overskudsproduktion ved at tage den dårligste jord ud af drift og genskabe naturområder. Området ved Grynderup Sø blev beskrevet som blottet for liv, uden betydning for fuglelivet, og værdien for insekter og pattedyr blev beskrevet som ret ringe. For floraen gjaldt det, at »de sydligste resterende eng- og kærarealer er muligvis af en vis botanisk interesse«. Landkanalen blev betegnet som »ret stærkt forurenet« i 1987, til trods for at pumpekanalen ikke modtog spildevand. Ved udløbet i Salling Sund var der en kraftig grønalgevækst som tegn på stærk belastning med næringssalte.
Siden de første udtørringsprojekter i 1870’erne og frem til 1999 var der fortløbende sket sætninger i søen og Grynderup enge, og lodsejerne havde også drøftet, hvad der kunne gøres.
I forbindelse med Sallingsunds kommuneplan tilkendegav kommunalbestyrelsen, at den ville støtte initiativer til gendannelse af søen. Som start på offentlighedsfasen udgav Viborg Amt udgav folderen “Naturgenopretning i Nordsalling”, og der blev holdt møde på Roslev Kro, hvor flere projekter – Brokholm Sø, Grynderup Sø og Sdr. Lem Vig – blev drøftet.
Herefter startede en lang proces involverende kommunerne, amtet, lodsejerne og borgerne. Amtets forundersøgelse gik på at etablere en ca. 110 hektar stor, ikke særlig dyb sø, hvor 60 % af søen ville få en dybde under 40 cm.
Projektet stoppede allerede ved snakken om hektarprisen, hvor Skov- og Naturstyrelsen opererede med en øvre grænse på 25.000 pr. hektar som kompensation i forbindelse med naturgenopretning Imidlertid krævede landmændene væsentligt højere satser – omkring 40.000 pr. hektar, hvis ikke de skulle lide direkte økonomiske tab. Så i 2002 måtte myndighederne henlægge projektet. Finansieringen skulle komme fra staten, dvs. Miljøministeriet, og dengang var man ikke parat til at betale hvad som helst for projektjord. Det ændrede sig 10 år senere.
Miljømilliarden betalte for naturgenopretning
Miljøminister Connie Hedegaard (K) lancerede i 2006 Den Særlige Vand- og NaturIndsats – den såkaldte »miljømilliard« – øremærket til forbedring af natur, vandmiljø og udvikling af grøn teknologi. Der var 11 indsatsområder, hvor bl.a. Den centrale Limfjord med Grynderup Sø var udpeget af miljøministeriet med henblik på at dæmpe forureningen med kvælstof og fosfor fra en stor del af egnens landbrug.
Generelt var holdningen til projektet blandt lodsejerne positiv, det var prisen, der var afgørende. I gennemsnit blev der krævet krævet 138.536 kr. pr. hektar, og det blev accepteret af Skov-og Naturstyrelsen. Lodsejerne skulle fortsat beholde både ejendomsret, jagtret, fiskeret og færdselsret til arealerne i og omkring søen. Dog skal lodsejerne pleje områdets natur, bl.a. ved at afgræsse arealerne uden, at der blev lavet bindende aftaler fra starten.
I februar 2011 var puslespillet med at få Grynderup Sø reetableret kommet nærmere, jordfordelingen var blevet gennemført, og de tre pumpelaug var nedlagt, pumper og dræn indenfor projektområdet blev sat ud af drift, samtidig med at alt vand fra oplandet blev ledt til søen. Resultatet blev en sø på ca. 150 ha, som er ½ – 1 m dyb.
Der var 2 lodsejere, der ikke kunne opnås aftale med, derfor kunne det gamle udløb ikke genetableres. Afløbet fra søen sker derfor stadig via den gravede kanal ud i Sallingsund. Kanalen er blevet hævet og man regner med, at strømforløbet i afløbet på sigt vil blive snoet. I 2012 blev området gjort færdigt med publikumsfaciliteter: trampesti, parkeringspladser, fugletårne og trækfærge.
7. august 2012 kunne miljøminister Ida Auken indvie naturgenopretningsprojektet Grynderup Sø.
Samlet pris for den nye sø på 140 hektar med 280 hektar omgivende enge var budgetteret til 71 mio. kr. i 2010-priser. Man forventede, at den nye sø vil begrænse udledningen af kvælstof til Limfjorden med 86 tons om året.
Fuglelivet
Efter retablering af søen har Dansk Ornitologisk Forening registreret 129 arter i den nordlige del af søen og 147 i den sydlige over årene. Man kan studere svaner, fiskehejre, grågæs, bramgæs, blisgæs og canadagæs og i yngletiden kan der blandt andet ses lappedykkere, rørhøg, vibe, rødben, klyde, dobbeltbekkasin samt forskellige småfugle, f.eks. rørspurv, engpiber og gul vipstjert.
Kilder:
- P V Nielsen, Natur og Miljørådgivning 1999 https://www.pvnielsen.dk/pdffiler/Rapport_Grynderup.pdf
- Kjeld Hansen: Det tabte land – Grynderup https://www.dettabteland.dk/midtjylland/grynderup.pdf
- Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv – 1546-2022 Sæbygårds mølle, Nørremølle. Nørengvej 12. Kopi- og udklipssamling. U239
- Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv – 1922-2015 Grynderup sø. Naturgenopretning 1999 ff. Diverse U 417
- Skive kommune folder Grynderup Sø https://skive.dk/media/qtucd5ki/folder-grynderup-soe-2023.pdf