Andreas Marinus Andersen

Kommis Andreas Marinus Andersen

De Tidlige år – før overtagelsen

Den 17. april 1877 kom Andreas Marinus Andersen til verden i Rakkeby på Mors. Faderen Niels Mikael Andersen (f. i Rakkeby Sogn, ca, 1852) var bundtmager, dvs. en håndværker der arbejdede med og solgte pelsvarer, men var desuden kasketmager. Hans mor Else Mikkelsen (fra Redsted Sogn, f. ca 1953), hjemmegående husmor.

Andreas havde flere søskende, og de kom tidligt ud at tjene. Den lille Andreas gik om sommeren som hyrdedreng på en gård i nærheden, hvor han fik kost og logi. Han kom i Skole i Tæbring, der ikke lå langt fra Rakkeby. Skolegangen var efter nutidig målestok temmelig spredt, men Andreas var en dygtig elev, og især regning var hans kæphest. Når lærer Have var fraværende,  skete der det at Andreas overtog rollen som regnelærer.

Læretiden

Efter sin konfirmation omkring 1890 ville Andreas ikke, som det var forventet, være landmand, men kom i lære hos købmand Kræn Madsen i Tæbring, der drev det, man kaldte ”en blandet landhandel”. Andreas gjorde det åbenbart godt, for han blev værdsat af købmanden for blandt andet sin kundekontakt og sine regnefærdigheder, så købmanden var ikke bange for at lade sin unge lærling passe forretningen alene.

Tiden som Kommis (Købmand) i Nykøbing og kærligheden

Efter læretiden var overstået i Tæbring, blev Andreas ansat som kommis i Nykøbing Mors hos købmand A.P. Nielsen, der drev kolonial-, korn- og foderstofforretning. Det viste sig at blive nogle strenge, men også lærerige seks år med lange arbejdstider fra kl. 10-22 på hverdage, og ofte måtte den unge kommis også arbejde søndag formiddag og eftermiddag.

I Nykøbing lærte han Christine Madsen, der var datter af en vis manufakturhandler Peter Madsen, at kende. De to unge blev forlovet, men selv om Andreas det sidste år i Nykøbing var blevet forfremmet til førstemand og tjente 200 kr. om måneden på egen kost og logi og dermed efter datidens forhold godt kunne få råd til at blive gift, havde Andreas ikke travlt. Han ville nemlig være selvstændig og have sin egen købmandsforretning. Hans forlovede Christine var dog ikke vild med at skulle til Skive, som hun betragtede som en ”kedelig by”.

De 4 år i Svendborg

Andreas Andersen valgte at søge nye udfordringer i Svendborg omkring år 1900, hvor han blev ansat hos købmand Hans Knudsen, der også drev kolonial, korn- og foderstofvirksomhed. Andreas måtte da have været ca. 23-24 år. Han var glad for sin arbejdsplads, men da indehaveren tilbød ham at overtage forretningen, afslog Andreas tilbuddet med den begrundelse, at forretningen var begyndt specialisere sig i handel med jern, hvilket i Andreas’ øjne gik ud over de øvrige forretninger. Mens Andreas Andersen tjente i Svendborg, var han dog begyndt at indlede forhandlinger med købmand Ferdinand Adolph Harder i Skive om køb af dennes kolonial, korn- og foderstofforretning i Vestergade 15, men i første omgang blev handlen ikke til noget. Først da Harder blev ramt af et sygdomsanfald, efter at Andreas’ ven i Nykøbing havde presset på og sidst, efter at Christine havde accepteret at komme til Skive, blev handlen indgået. Andras Andersen indskød alle sine sparepenge, mens Harder lod et beløb på 5000 kr. stå i firmaet. Handlen omfattede alene virksomheden, så den nye ejer måtte altså i første omgang bo til leje i den store købmandsgård i Vestergade. Overtagelsen blev bekendtgjort i en annonce i Skive Folkeblad 30. august 1904. Andreas Andersen var på det tidspunkt omkring 27 år.

De første år som selvstændig i Vestergade 15 (1904-1914)

Andreas Andersens første arbejdsdag i sin nyerhvervede virksomhed begyndte kl. 6 om morgenen den 30. august 1904, og i dagens anledning var der kommet en ny pen i pennestativet, og den gamle pengekasse indhold var gjort op til kr. 264, hvilket var hele virksomhedens kontante kapital. Til at begynde med havde Andreas ansat to kommiser samt en lærling, mens gårdskarlen fra Harders tid fulgte med. I købmandsgården begyndte man at indrette nye lokaler, som egentligt var tiltænkt Andreas og hans kommende kone, men parret havde udskudt brylluppet, så i stedet for fik Morsø Jernstøberi lokalerne.

De første år i det nye århundrede var opgangstider, som var grundlagt i 1890’erne. Det gjaldt ikke kun for korn- og foderstofbranchen, men for hele verdenshandlen. Rentefoden var kun 3-3,5 %, så det var billigt at låne. Desuden var opsvinget også en konsekvens af telegrafens udbredelse, hvor en handel nu kunne indgås på et par timer fra den ene verdensdel til den anden. Også i Skive var der sket noget, som også kom den nyetablerede købmand til gode. Havnen var blevet udvidet i 1902, posthuset var flyttet op i Vestergade ved siden af købmandsgården, vandværket og elektricitetsværket blev etableret i henholdsvis 1905 og 1906. Desuden var broerne over åen ombygget og Havnevej var blevet reguleret. Årene var også gode for købmandsgården, så alle disse positive strømninger var sikkert medvirkende til, at Andreas og Christine i 1906 lod sig gifte- syv år efter forlovelsen! Efter brylluppet flyttede parret ind i en lejlighed på Hotel Skandinavien lige over for købmandsgården i Vestergade. Omtrent på samme tid, hvor Andreas og Christine blev gift, opkøbte Andreas Andersen Balling Købmandsforretning, og her fulgte en pålidelig medarbejder med, nemlig prokurist Wilhelm Schrøder, som herefter blev ansat i firmaet Skive, hvor han blev indtil 1950.

Andreas Andersen ses her i døren til købmandsbutikken i 1904

Livet i den gamle købmandsgård

I tiden op til 1. Verdenskrig herskede der et livligt liv i købmandsgården i Vestergade. Her kom bønderne med deres hestevogne rullende ind fra Salling og Fjends for både at købe foderstof og koloninalvarer. I gården tog gårdskarlen imod, og hvis der var damer på hestevognen, blev de elegant hjulpet ned af gårdskarlen. Bønderne blev inviteret indenfor i ”bønderstuen”, hvor mændene fik serveret en dram, mens damerne fik en ”sød dram”. Her gik så snakken om alt muligt samtidig med, at der blev bestilt varer. Kolonialvarerne skulle oftest pakkes ind, mens foderstof blev bestilt og senere læsset på hestevognene af lagerarbejderne. På markedsdage fyldte op til 60 hestevogne gårdspladsen, og for hver vogn blev der udstedt en kvittering. I kolonialbutikken havde man travlt med at finde de bestilte varer og pakke dem ind, og kaffemøllen kørte konstant.- med håndkraft! Når bønderne skulle have købt vinterfoder hjem i forbindelse med efterårsmarkederne, var der især travlt. Eftersom bønderne begyndte at bruge tog, rutebil eller med tiden egen bil for komme ind til Skive, blev der roligere på gårdspladsen, og da brændevinsbeskatning satte igennem var det også slut med drammene i bønderstuen!

Lidt virksomhedshistorie

Ti år efter, at Andreas Andersen købte virksomheden af F. A. Harder, valgte han at blive ejer af virksomhedens bygninger. Det skete i 1914, hvor 1. verdenskrig brød ud, og i årene indtil krigens afslutning i 1918 begyndte han at bygge til og udvide. Der blev indrettet et stort kornmagasin over butikken med elevator, så man lettere kunne flytte kornet fra én etage til en anden. Desuden blev der indrettet et korntørringsanlæg i forbindelse med kornmagasinet. Også de vestlige bygninger i baggården blev udvidet.

Korntørringsmagasinet ses her i 1914. Den lå på den sydlige side af Reberbanen og vejen under gangbroen gik i retning af Søndergade

Købmandsgården lader livet og en ny stor kontorbygning opføres

I 1929, da den verdensomspændende økonomiske depression startede,  blev den gamle gulkalkede købmandsbutik revet ned for at give plads til en stor ny kontorbygning i 2 1/2 etage, som fortsat ligger der den dag i dag. Samtidig med at den ellers hyggelige og idylliske købmandsbutik forsvandt valgte Andreas Andersen også detailhandlen fra. Året efter blev den tilstødende Brøndums Gaard købt, og den led samme skæbne som den gamle købmandsbutik for at give plads til et nyt pakhus i forlængelse af det gamle kornmagasin.

Den nye store kontorbygning kort efter opførelsen i 1929

Tiden fra starten af 1930erne til hans død i 1949

Under 2. verdenskrig blev der bygget et pakhus i Sundsøre, som bl.a. fungerede som et lager for varer, der blev fragtet med færgen mellem Sundsøre og Hvalpsund. Desuden blev der oprettet en filial i Knudby i Nordfjends med navnet Knudby Mølle. Som ovennævnte viser, drev Andreas Andersen med tiden også virksomhed uden for hovedvirksomheden i Vestergade, og her kom Skive Havn til at spille en væsentlig rolle. Allerede i 1912 havde virksomheden et lille pakhus på havnen i Skive. I 1924 flyttede B.P. benzindepotet fra Vestergade ned på havnen, og samme år blev der bygget et nyt havnepakhus på en over 800 km2 stor grund. Dette pakhus blev udstyret med et for tiden ganske nyt foderblandingsanlæg. I 1935 fulgte endnu et pakhus, og i 1939-40 blev et stort silopakhus bygget på en grund på 2356 km2 ved den nye Nordre Havns kaj sammen med et pakhus til foderstof og kunstgødning. Med de to nye pakhuse ved Nordre havn var der ikke mere brug for de to gamle pakhuse, som blev solgt fra. Silopakhuset blev bygget af det kendte danske firma Christiani og Nielsen og kunne rumme 1300 tons korn og foder fordelt på 12 siloer, og man kunne flytte indholdet automatisk fra den ene delsilo til den anden. Fra siloen i siloen gik der et såkaldt laderør over kajen ned til skibet ved kajen, som kunne laste 40.000 kg korn eller foder i timen. Ofte var det et skib med navnet ”F.A. Harder” fra rederiet ”Limfjorden”, der lå ved kajen. Andreas Andersen havde selv part i dette rederi.

Silopakhuset på den nu opfyldte Nordhavn

Ud over de nævnte nyinvesteringer som elevator og foderblandingsanlæg investerede Andreas Andersens virksomhed også i et såkaldt brikketeringsanlæg på havnen. Det skete i 1950, og med det kunne man ved fremstille foderblandinger i komprimerede briketter, tern eller piller og dermed undgå en masse spild i form af smuld og løse partikler. Desuden fik man et meget kompakt og transportabelt produkt. Der blev også investeret i et køleanlæg, der kunne anvendes til afkøling af foder, der var blevet varmet op ved at blive presset i brikketeringsmaskinen. Den nye silopakhus blev omkring 1950 udstyret med et nyt korntørringsanlæg, der kunne tørre 36.000 kg korn per døgn.

Andreas Andersen var gennem tiden en særdeles aktiv herre uden for sin egen virksomhed og kom dermed til at præge udviklingen i Skive på mange fronter. Efterfølgende bringes en liste over de foreninger, råd og virksomheder, hvor han varetog tillidshverv af forskellig art:

Andreas Andersens mange tillidshverv :

  • Skive Handelsstandsforening 1910-1946, herunder 18 år som formand
  • Skive Byråd 1916-1929, herunder primus motor i kampen for en ny havn (Nordhavnen)
  • Tysk konsul 1925
  • Skive Tømmerhandel A/S
  • A/S Skive Kulkompagni
  • Gammelgaards Teglværk
  • Peder P. Hedegaard, Nørresundby (foderstof)
  • Frimurerlogen

Den 30. marts 1949 døde Andreas Andersen knap 72 år gammel efter et hjerteslag, og det var kun en lille måned efter, at hans kone Christine var gået bort den 2. marts også knap 72 år gammel.

Se også

Historien om den gamle købmandsgård i Vestergade 15

Kilder

https://www.ddd.dda.dk/ddd.htm (Dansk Demografisk Database)
“Korn i 100 år”, bog skrevet af Andreas Andersens familie i 1952.

 

Forfatter l. svendsen