Beskrevet i anledningen af 10-års dagen for Danmarks befrielse i maj 1955 er, at den gamle herregård Spøttrup kom ved en ren tilfældighed til at spille en væsentlig og aktuel rolle under besættelsen.
En dag, da grosserer Børge Hansen og gartner W.P. Nissen var på jagt, spurgte Børge Hansen om, hvad Nissen syntes, dersom man oprettede våbendepot på borgen. Det var en fin idé, svarede Nisse og få dage senere havde Frihedsrådet godkendt depotet. Depotet blev i den kommende tid det største våben- og ammunitionslager, der fandtes i Nordjylland.
Noget meget hemmelighedsfuldt på den ærværdige borg begyndte og enkelte personer så sommetider en lastbil tøffe langsomt til Spøttrup. Det var gerne ved 17-tiden, når arbejderne havde forladt haven.
Andre igen bemærkede svage lysskær fra ruderne i borgens vinduer om aftenen, men man tænkte ikke synderligt over, hvad der foregik – og at der skete noget, som ville have fået besættelsesmagten til at springe i luften af arrigskab.
Gartner W.P. Nissen er en fornøjelig fortæller om disse minder i anledningen af 10-året for befrielsen. Med blink i øjet skildrer han med armbevægelser, hvordan den ene lastbil efter den anden på generatortræ tøffede til Spøttrup. Portene røg op på velsmurte hængsler og i igen, når bilerne var kommet indenfor. Lasten af containers, store beholdere med våben og ammunition, som engelske fly nedkastede, var skjult under sække eller andet. De blev losset i en fart af modstandsfolkene, båret ind og allerede da man modtog den første ladning, var skjulestederne på borgen udpeget. Det blev to “hemmeligheder”, et toilet helt oppe under loftet og et rum under trappen i en af de store sale. De var velegnede til formålet, store og rummelige og indrammet af mere end alentykke mure.
Alt i alt kom Spøttrup til at skjule indholdet fra 96 containers og det var mere end rigelig udrustning til 1000 mand. Der var blandt andet maskinpistoler, rekylgeværer og pistoler. Desuden var der righoldigt sortiment af sprængstof, cykler, engelske uniformer og forbindingsstoffer.
Der var ingen dør foran toilettet på loftet, så Nissen murede resolut hullet til og lavede en hylde med noget skrammel til at stå for. Den står endnu på borgens loft, men hælder slemt under vægten. Muren til toilettet er revet ned, men dette er den mørke og alvorlige side af minderunen over Spøttrup-borgen som våbendepot.
En dag, da Nissen kom fra borgen, hvor andre modstandsfolk var i færd med at sortere våben på loftet, så han en tysk bil holde udenfor sit hus. Han anede uråd, men tyskerne kendte ikke til noget, de ville bare gerne se borgen.
– “Her er lukket for turister”, svarede Nissen
– “Ach, dumme Dänen”, sagde tyskerne.
Nå, skidt tænkte Nissen. Lad os se hvem der er mest dum og han bad så tyskerne kikke sig omkring i haven i 10 minutter, mens han ville drikke kaffe. Bagefter kunne de få lov at se borgen. Aldrig så snart de var væk, før Nissen sprang tilbage til borgen og kammeraterne, og fik dem advaret. Han låste døren med “Adgang forbudt”-skiltet oppe under loftet og beordrede kammeraterne til at blive siddende på den tykke mur, der stak gennem loftgulvet. Rørte de sig udenfor, ville tyskerne høre det.
Tyskerne opdagede intet, men hvis de i dag erfarede, at de var vandret op ad en trappe i en af Spøttrups sale, hvorunder der lå våben og ammunition til 500 mand, ville de have haft selverkendelse nok til at sætte eget navn efter “dumme”. Men de opdagede intet.
Opdaget og taget
Der blev aldrig brug for lageret på Spøttrup. I dag vil vi sige heldigvis. Det blev taget af tyskerne d. 11. april 1945, to dage efter den store razzia i Skive.
En stikker havde angivet lærer Knud Nørlem Andersen, der var en betydelig modstandsmand i Skive. Gestapo havde fået fat i ham og pint ham til at fortælle, hvor de gemte våbnene. Trods sygdom holdt Nørlem Andersen ud i to dage, og forinden han gav sig, vidste kammeraterne udenfor, at han ville fortælle stedet, og de kunne nå at advare hinanden.
Nissen nåede at komme væk, selv om han først ville have våbenlageret flyttet i bistader, hvad man ikke fik tid til. Den 11. april om middagen kom flere hundrede bevæbnede tyskere og skød og råbte, så hele Spøttrup var på den anden ende over det tilsyneladende mystiske, der foregik. Gestapo havde taget Nørlem Andersen med og der var stor harme over den hårde medfart, han fik, da han skulle pege gemmestederne ud.
Fru Nissen var alene hjemme, da tyskerne kom mavende over marken og gennem buske til Spøttrup. Hun fortæller om hvordan de invaderede borgen og skød alle ænder og gæs, der svømmede rundt i voldgraven. En time før tyskerne kom, havde Fru Nissen haft besøg af Nørlem Andersens broder, Freddy, der ville advarer hende, men hun kunne ikke komme afsted. Næppe var han forsvundet, før tyskerne kom for at hente våbenlageret på borgen.
“Krudttønden” på Spøttrup var det største våbenlager, tyskerne fik fat i i Danmark under besættelsen. De tog engang en motorbåd med 90 containers, men på Spøttrup var der i alt 96.
Kilder
Mølposen 1985 Nr. 4, side 30-32
#Modstandsbevægelsen #Spøttrup Borg #Våben