Fur:
Fur ø ligger nord for Sallings halvø, de adskilles af farvandet Fur Sund. Fur udgør den nordligste del af Skive Kommune og Region Midtjylland. Fur har et sogn – Fur Sogn. Fur var en selvstændig sognekommune indtil 1970. Herefter blev Fur en del af Sundsøre kommune indtil kommunal reformen i 2007.
Navnet:
Navnet Fur kan føres meget langt tilbage. I 1100-tallet stavet: Phur. Fra ca. år 1250 Fuur. Navnet har muligvis forbindelse
med det i oldislandsk kendte ord furr ‘ild’, men det er uklart hvad navnet sigter til. En anden forståelse af ordet opstår, hvis endelsen -r er en afledningsendelse for så minder navnet om de oldislandske ord: funa ‘rådne’ og fui ‘råd’.
Landskabet:
Øens landskab er hovedsageligt blevet dannet i løbet af den sidste istid. Den sydlige del af Fur skråner ned fra bakkerne og er flad. Den nordlige del af øen er præget af høje bakker. Bakkedragene er dannet af folder og flager af moler og vulkansk aske blandet med istidsaflejringer af smeltevandssand. Moleret er dannet af fint ler og ufattelige mængder af mikroskopiske diatoméer, mikroskopiske kiselalger, som levede, døde og sank til bunds i molerhavet. De skiftende lag af aske, sand, moler og jord kan ses flere steder på øen.
Undergrunden:
I Furs undergrund findes der flere lertyper:
Lerskifer som er hærdet ler. Disse lag stammer fra Stolle Klint Leret i den nedre del af Ølst Formationen. Lerskiferen er en hærdet slamsten, der vidner om en massiv global opvarmning.
Den bløde moler som udgør de øverste lag vidner om en fauna der mere passer til et tempereret klima. Disse lag ligger på en globalt anerkendt geologisk tidsgrænse mellem tiderne Paleocæn/Eocæn og viser hvordan klimaets udvikling kan aflæses i undergrunden.
I moleret findes også kalkhærdet moler. Det tager form af op til 2 meter store cementsten. Komplette cementsten har ofte form som store linser, de kan være mere end 2 meter i diameter og over en ½ meter tykke. Cementsten er dannet i havbunden og udmærker sig ved at have en exceptionel bevaringsgrad af fossiler f.eks. tredimensionelle fugleskeletter, hvilket er helt unikt på verdensplan. En særlig variant af cementsten, kaldes ”den stribet cementsten”, der fortrinsvis findes på Fur. Disse er grå og fremstår mere bølgede end den ordinære cementsten, og de repræsenterer en ældre del af moleret.
Råstofudvinding:
Furs mineraler er blevet brugt til flere formål af mennesker. Cementstenene er blevet anvendt som en art kalk. Moleret er siden 1910 blevet udvundet til industrielle formål. Man troede endda engang at der kunne være kul i Furs undergrund.
Kilder:
Dansk Stednavneleksikon, Jylland – nordlige del. 1982 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A .S., Copenhagen. ISBN 87-00-72221-9
Molerindvinding på Fur. Viborgamtsråd-Sundsøer kommune 1983. ISBN 87-503-4607-5.
#Fur #moler #Phur #Fuur #cementsten #diatomer