To navne skal fremhæves, når der er tale om den illegale trafik på Limfjorden, under den tyske besættelse af Danmark. Det er skipper Skovgård på M/S Mathilde, en paketbåd der en gang ugentligt sejlede mellem Limfjordsbyerne og København. Den anden der ligeledes skal fremhæves er skipper Chr. Jensen fra Gyldendal på M/S Rigmor, også en paketbåd der sejlede mellem Struer, Skive og Aalborg.
En toldassistent i Skive kontaktede skipper Skovgård for at få en illegal postrute til København, da man var bange for at sende for meget med postvæsenet. Det blev begyndelsen til en illegal rute, der skulle komme til at sejle med meget andet end illegal lekture.
Det blev M/S Mathilde der bragte det første sprængstof til Skive, idét toldassistent Jensen, også kaldet Tholstrup, og skipperne havde set sig gale på et muslingerenseri i Skive. Dette muslingerenseri arbejdede for tyskerne og en skønne dag medbragte skipperen 2 kilo sprængstof >>808<<. Begivenhederne udviklede sig så hurtigt på det tidspunkt, at det dog hverken blev Tholstrup eller muslingerenseriet, der fik gavn af sprængstoffet.
Det blev også på et andet punkt, at skipper Skovgård og M/S Mathilde blev kendt, nemlig ved transport af danske frihedskæmpere til sikkerhed i Sverige. Tholstrup fortalte om den første transport, hvor han skulle træffe vinkyper Peter Jensen, hvis modstandsgruppe var blevet optrevlet, men af én eller anden årsag havde man overset Peter Jensen. Peter Jensen blev sendt på landet i dén forbindelse, som der i forvejen var anskaffet til det brug. Nogle dage senere blev han en nat ført ombord på M/S Mathilde og transporteret til Sverige og dermed var det fastslået, at det kunne lykkes at gennemføre et nødtvunget tilbagetog.
Det blev til mange ture. Blandt andet med allierede piloter om bord, som var så godt gemt, at de ikke blev fundet, da en tysk patruljebåd prajede kutteren og gennemsøgte den. Folk kom langvejs fra for at komme med M/S Mathilde til Sverige. Således fortalte skipper Chr. Jensen, at en københavnsk grosserer, der var flygtet fra Gestapo, kom til Skive og herfra blev sendt videre til Sverige.
Efter krigen blev skipper Skovgård hædret med fortjenstmedaljer fra såvel Montgomery som Eisenhower.
Da de allierede flyvemaskiner i 1944 var bundet til operationer i Frankrig, forsøgte man at sende våben til Danmark ad søvejen. I sommeren 1944 fik Tholstrup en forespørgsel fra England, om han var i stand til at sende fiskebåde til positioner i nærheden af den engelske kyst. Det var svært at finde fiskere, der turde påtage sig den risiko, der var ved disse opgaver. I Thyborøn havde Tholstrup dog heldet med sig. Den første tur mislykkedes dog, men næste tur lykkedes, men dog var beholderne med en del af forsendelsens indhold, da den skulle omlades til M/S Rigmor, ødelagt på grund af saltvand. Herefter fulgte andre operationer fra blandt andet Løgstør og Fur.
I slutningen af 1944 begyndte man at kaste våben direkte ned i Færker Vig. Containerne var konstrueret således, at når de rørte vandoverfladen, frigjordes faldskærmen og containerne gik til bunds. Intet kunne derefter observeres på havoverfladen. For så igen at finde containerne, dukkede der efter nogle timers forløb bøjer op på havoverfladen, på størrelse med konserveringsdåser. Ved at trække i linerne som var fastgjort til dåserne, udløstes ankermekanismen og containerne kom op til havoverfladen cirka 15 cm. over vandet.
Ligesom det andet materiel blev det bragt ind til molerværket og gemt midlertidigt i værkets tørvestakke eller en enkelt gang i et lysthus.
Transporten fra molerværket skete i sække med moler. Det gav nogle pudsige komplikationer med Fur-færgen, idet den sank i knæ under vægten. Det overrumplede i første omgang både færgefolkene og transportlederen, men de vænnede sig til, at molertransporter en gang imellem var lidt tungere, end ellers.
Kilder
Mølposen nr. 4. 1985, side 18-21