Søvang landbrug kom til at ligge der, hvor tidligere Viborg Amts største sø – Tastum sø – lå. I oldtiden var området en fjord med saltvands fauna, senere på grund af landhævningen blev området afsnøret som en sø med brakvand og siden ferskvand.
Indvindingsfeber over landet
Rettighederne til Tastum Sø ejedes i midten af 1800-tallet af de omkringboende lodsejere. Efter nederlaget i 1864 og tabet af hertugdømmerne gik der en landindvindingsbølge over landet under mottoet “Hvad udad tabes, skal indad vindes”.
Entreprenante folk drog rundt i landet og fandt projekter. Kaptajn Jagd, Egebakssande, havde stået bag og var gået fallit på udtørringen af Sjørring Sø ved Thisted fra 1857-65. Han blev senere rigsdagsmand for Højre og amtsforvalter i Thisted. Kaptajn Nimb, som historien ikke melder så meget om, var fra København. Jagd og Nimb købte uafhængigt af hinanden i 1867-68 rettighederne til søen af lodsejerne. Senere overtog Nimb det hele, og i 1868 fik han rettighederne til at udtørre søen. Nimb indgik en aftale med entreprenør Jørgen Larsen, København som sammen med en partner skulle stå for udtørringsarbejdet. Larsens søn – Jørgen Wendelbo Larsen – skulle lede arbejdet med at grave en 8 km lang kanal til Skive Fjord med rørledning under jernbanen og landkanaler rundt om hele søen. Derved skulle søens vandspejl sænkes med 2,2 meter. Dette arbejde var færdigt i foråret 1870.
Næste del af projektet var en aftale med en tømrermester Unmack fra København om udtørring af søbunden. Unmack gik sammen med entreprenør Larsen om at købe dampmaskine og pumper. De fuldførte frem til 1872 udtørringsopgaven, alt imens ejerskabet til det hele ændrede sig, idet entreprenør Larsen opkøbte de øvriges andele. Nu var entreprenør Larsen eneejer af Tastum sø og for at kunne kontrollere vandtilførslen fra Dommerby å, opkøbte han Staarup Mølle, derudover Søby Mølle og Møllegård.
Tastum sø var ikke fuldstændig tørlagt, men vandoverfladen var betydeligt reduceret, specielt om sommeren, og derfor var det vigtigt at kunne styre hvor meget vand møllerne lukkede ud i søen.
Søvang A/S
For at finansiere det hele stiftedes i 1872 aktieselskabet »Søvang« med en aktiekapital på 1,1 mio. kr. En del var prioritetslån, mens resten kom fra aktieudstedelse. Den store gård “Søvang” var blevet bygget og i 1890’erne kom Søndergård til i den sydlige del af arealet.
Det var nødvendigt med løbende investeringer i kanalsystemer, sluseporte, pumper og pumpestationer. Tilsåningen af de tørlagte – men fugtige arealer – var begyndt så snart, det kunne lade sig gøre, men der gik mange år før søbunden kunne bære kreaturer og køretøjer. Hestene måtte iføres dyndsko for ikke at synke i, og man måtte bære høet ind til søbredden. Såsnart området var mere stabilt udlejede man arealer til græsning, og omkring 1880 gik der 1400‑1500 kreaturer og en del får på Søvangs nyindvundne jorder.
Intet aktieudbytte de første 42 år
De første år efter stiftelsen af aktieselskabet “Søvang” bestod indtægterne fortrinsvis i udlejning af græsningsarealer og salg af græs, hø og halm. Der var løbende underskud, og rentabiliteten var, som forudset af mange, ringe. Først efter 42 år blev der udbetalt udbytte, i starten 4 % men efterhånden stigende til 10 %. Det var konstant nødvendigt med fortsatte investeringerne i større pumper og yderligere dræning. Frem til 1920’erne lykkedes det at sænke vandstanden yderligere 31 cm. Der var dog stadig en rig natur bevaret med meget af den oprindelige vegetation.
På Søvang var anlægget i 1930’erne ved at være nedslidt. Selv om der var sket ændringer af kanaler og afvandingsgrøfter, stod der blankt vand allerede tidligt efterår, og afgrøderne bar præg af de fugtige forhold. Det tilfredsstillede ikke kravene til et rentabelt og moderne landbrug.
Statsstøtte til yderligere afvanding
Efter Kanslergadeforliget i 1933 kom der statsstøtte til at dræne vådområder og nu kunne flere arealer inddrages til landbrugsjord. Med landdindvindingslover fra 1940 kom der 66 % statsstøtte til større projekter som dræning af søer og moser og udretning af åer og vandløb.
På “Søvang” kom Hedeselskabet på banen, da aktieselskabet øjnede en chance for at få økonomisk støtte. Hedeselskabets projekt, der omfattede Tastum Sø med omliggende engarealer, indebar, at der skulle anlægges nye landkanaler og opføres et nyt 4-etager højt pumpehus med tre moderne elektromotorer ved den nye østre landkanal. Fra pumpestationen blev vandet løftet mindst fire meter ud af den gamle sø og op i Dommerby Å. Herfra løber det videre ud i Skive Fjord.
Der var modstand blandt et flertal af de små lodsejere rundt om søen, som gerne ville bevare engarealerne til græsning og høhøst. Statens Landindvindingsudvalg, som forvaltede Statens midler ,bestemte selv, om de ville følge et flertal målt på hoveder eller et flertal målt på antal hektar. Alligvel måtte projektet, da beslutningen var så kontroversiel, omkring landbrugsministeren, hvor der blev taget afgørelse til mindretallets fordel. Af mindretallet udgjorde “Søvang” langt det største areal.
Fra 1942 og frem til 1950 gennemførtes under ledelse af Hedeselskabet et projekt til projekteret til 750.000 kr., (sv.t. 20 mio kr. i 2025) hvor Staten ville yde de 500.000 kr som kontant tilskud og resten i lån på lempelige vilkår. Slutregningen løb op i 1,12 mio datidskroner, hvor Staten stod for 2/3-dele. Projektet medførte en yderligere sænkning af vandspejlet på 0,8 m og yderligere 70 hektar kunne inddrages til dyrkning. Med støtte fra Grundforbedringsloven fra 1933 blev der fortaget yderligere detaildræning af næsten 90 % af de 430 hektar, der nu var Søvang A/S’ arealer i søen, blandt andet omfattende rørlægning af 35 km åbne grøfter.
Storlandbrug og kollaps
De følgende 30 år blev “Søvang A/S” drevet som et stort industrielt landbrug med korn og grovfoder afgrøder. Efter Danmarks indtræden i EF blev der også satset på kød- og mælkeproduktion, en overgang med en kvægbesætning på 400 køer – malkekvæg og opdræt. Der havde været direktører i spidsen for selskabet, den sidste Carsten Rasmussen døde i 1985. Herefter kom selskabet ud for opkøb af aktier med dramatisk stigning i aktiekursen til følge. Bag opkøbene stod selskabet A/S Borgkilden og Kai Hoffmann. Kai Hoffmann sikrede sig magten over Søvang og kastede sig efterfølgende ud i forskellige projekter. De følgende år blev der driftsunderskud næsten hvert år, og i 1991 var egenkapitalen forsvundet. Kai Hoffmanns egen økonomi væltede, da han blev sigtet for økonomisk kriminalitet. I 1997 blev han fundet skyldig i at have tømt 40 virksomheder for 27,5 millioner kroner, penge som virksomhederne havde afsat til skat. Det gav seks års fængsel.
Griseproduktion i Søvang Gods A/S
Det var lykkedes at sælge godset, men på grund af Hoffmanns finansielle vanskeligheder var det gamle aktieselskab opløst. Familien Rauff Hansen, far og søn, overtog Søvang og godset blev herefter drevet og drives fortsat i et nyt selskab “Søvang Gods A/S”. Driften på Søvang blev lagt om til griseproduktion. Niels Rauff Hansen er, med flere ejendomme i Salling, investeringer i svineproduktion og -slagteri i Polen og siden 2001 Ukraine, en af de største svineproducenter i Nordeuropa.
Naturgenoprettelse kontra vindmøller og solceller
I 1995 rejste lokalkomiten af Danmarks Naturfredningsforening i Fjends kommune spørgsmålet om en genskabelse af den gamle sø. Skov- og Naturstyrelsen fandt at forslaget var spændende, men dyrt. I 1996 skrev Skive Kommune ønsket om en retablering ind i sin reviderede kommuneplan og Viborg amt støttede, spørgsmålet om penge var afgørende, og så skete der ikke mere.
I 2007 ansøgte Søvang Gods A/S om tilladelse til at opstille vindmøller på den udtørrede søbund. Disse planer blev efter massive borgerprotester og underskriftsindsamlinger skrinlagt af både Viborg og Skive Kommune.
I 2022 genopstod vindmølle-ideen ved et samarbejde mellem Søvang Gods og NRGI om vindmøller og solceller i en såkaldt »Energipark« i hele Tastum Sø med 455 hektar solceller og 9 store vindmøller – højere end møllerne ved GreenLab.
Forslaget er mødt af borgerprotester og underskriftsindsamlinger, ligesom gruppen Foreningen for genoprettelse af Tastum sø er aktiv. Der er i skrivende stund ingen afgørelse i sagen.
Kilder mm.:
- Aktieselskabet Søvang 1872 – 1972
- Milthers, Aksel: Jørgen W. Larsen i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 14. november 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/J%C3%B8rgen_W._Larsen: J. W. Larsen erhvervede 1880 retten til udtørring af Gårdbo sø mellem Frederikshavn og Skagen, her genoprettede han den gamle herregård Gårdbogård, som omkring 1650 var lagt øde af sandflugt. Han indførte Jersey koen til Danmark og blev en ledende skikkelse indenfor dansk landbrug.
- Det Tabte Land – Midtjylland, Kjeld Hansen 2009, https://www.dettabteland.dk/midtjylland.htm
- Foreningen for genoprettelse af Tastum sø, https://tastumsoe.dk/
- Natur eller Energipark. TVmidtVest 2. januar 2023, https://www.tvmidtvest.dk/viborg/natur-eller-energipark-uenighed-om-fremtid-for-den-tidligere-tastum-soe
- Dengang og i dag – Søvang. Uffe Bregendahl. TVmidtVest 16. juli 2017, https://www.tvmidtvest.dk/dengang-og-i-dag/dengang-og-i-dag-sovang