Metallic Trykstøberi

Metallic Trykstøberi – i 1970’erne den største industrielle arbejdsplads i kommunen. Var indtil lukningen i 2003 beliggende på Sdr. Boulevard 14.

 

Den tidlige historie

Trykstøberiet Metallic blev grundlagt i 1945 af ingeniør Peder Brinch-Møller og grosserer i isenkram Erik Mangor.

Erik Mangor var udlært isenkræmmer og arbejdede efter læretiden på forskellige fabrikker inden for låse- og beslagbranchen.   I 1939 tråde han ind i sin onkel – Kai Fogs agenturfirmas, som var stiftet i 1913.  Firmaet havde salg af småting indenfor personlig pleje, sakse og låse – mange varer, der kom fra Tyskland.

Peter Brinch-Møller, uddannet ingeniør,  var fra 1942 ansat som driftingeniør hos “Valdemar Larsens sprøjtestøberi H.P. Larsen” med den opgave at få gang i erstatningsvarer under krigen. Det drejede sig om bygningsbeslag, dørlåse, nøgler mm.

Under krigen traf Mangor og Brinch-Møller hinanden, idet Mangor solgte mange af sprøjtestøberiets produkter. Mellem de 2 udklækkedes mange ideer og i 1945 indgik de aftale om at starte eget firma under navnet “Metallic Trykstøberi og Metalvarefabrik”.

Fra starten var der enighed om, at Mangor skulle sælge produkterne gennem firmaet “Fog og Mangor” og Brinch-Møller skulle som tekniker være “den producerende part”.

Metallic startede i en kælder til en villa i Brønshøj, hvor en sprøjtestøbemaskine for zink blev konstrueret og så startede produktionen af vindueshasper, dørgreb, hyldebærere, stifter og søm. I 1947 fik Metallic et stort program med sakse-produktion etableret og det var en god forretning.  Tre år senere flyttede virksomheden til nye fabrikslokaler i Herlev.

“Fog og Mangor” kunne efter krigen genopbygge agentur- og en gros forretningen med varer, man havde ført tidligere, men også efterhånden husholdningsvarer som meljævnere, æggedelere, teæg, dåseåbnere og hjulpiskere (det første produkt som fik varemærket EVA efter Mangors ældste datter)  – de fleste af redskaberne produceret på Metallic.

Produktionen

Trykstøbning er en støbeteknik, som især er velegnet til zink, aluminium og magnesium. Processen foregår under højt tryk og derfor meget hurtigt. Med trykstøbning kan man fremstille meget præcise og komplekse emner, f.eks. komponenter til motorer og elektriske apparater.

Metallic lavede halvfabrikata, der indgik i andre virksomheders færdigvarer. Man støbte f. eks. rammer til B&O båndoptagere, dele til SAAB og Scania-Vabis bilproduktion og emner til Elektrolux, Asea og Bacho.

Flytning til Skive

Midt i halvtredserne begyndte EVA husholdningsmaskiner, som en afdeling indenfor Metallic, at producere husholdningsmaskiner, dels pålægsmaskiner til private husholdninger og dels en meget populær kaffemaskine.

I midten af tresserne kunne produktionen ikke udvides mere i Herlev, man beskæftigede 250 medarbejdere. Grunden var udbygget og det var svært at skaffe arbejdskraft.

Virksomheden undersøgte forskellige muligheder for udflytning fra hovedstadsområdet.  Interessen samlede sig om 2-3 steder, hvor Skive tilbød de bedste muligheder.

Stærkt tilskyndet af borgmester Wolhardt Madsen og ingeniør Poul Hj. Sørensen åbnede Metallic i 1962 en filial i Skive. Det var den første virksomhed, der blev opført i den nye bydel Egeris syd for byen. Dermed blev 1950’ernes planer for et nyt kvarter med boliger, industri, skoler og institutioner ført ud i livet.

Udflytningen af filialen gik godt, så EVA blev overført til Skive i 1964 og i 1966 flyttede Metallic hovedsæde og hele sin produktion til Skive. I 1971 var der 483 ansatte i Skive og en årsomsætning på knap 45 mill. kr. Metallic var dermed den største industrielle arbejdsplads i kommunen.

Ledelsen og medarbejderpleje

Grundlægger og administrerende direktør Peder Brinch-Møller satte sit præg på fabrikkens ledelse og indførte en – efter den tids normer – moderne ledelsesstil.

Fabrikkens motto – ophængt i produktionshallerne – var : “Det er evnen til at ville, der giver evnen til at kunne“. Hermed mente Peder Brinch-Møller, at motivationen hos medarbejderne var vigtig for virksomheden og for at blive motiveret, var det vigtigt, at man kunne se sammenhængen i det, man arbejdede med.

Virksomheden gjorde derfor meget ud af at orientere medarbejderne. Der var ugentlig møder mellem ledelse og afdelingsledere, hvor alt fra den forløbne uge blev diskuteret. Referater af disse møder blev delt ud til tillidsmænd og slået op på opslagstavler. Der var regnskabsmøder en gang årligt, hvor alt blev lagt åbent frem for medarbejderne.

Nye medarbejdere fik rundvisning på fabrikken og udleveret et hefte, der fortalte om virksomheden, dens regler og traditioner samt om de forskellige goder, der var for de ansatte. Som f.ex. lægeordning, sommerhus og naturgrund med campingplads til låns for medarbejdere, muligheder for at søge lån i medarbejderfond eller støtte, der ikke skulle betales tilbage. Der blev holdt “familiedage” med underholdning, is og sodavand.

Vækst

I begyndelsen af 1970’erne investerede Metallic i automatisering af produktionen. Sammen med 7 andre trykstøberier i Europa og USA samarbejde man om udvikling af robotter til støberierne.

Metallic udvidede med afdelinger i Roslev og Nykøbing. Man opkøbte 1977-80 fem andre virksomheder i støberibranchen bla. Carl Cohns sønner i Valby og Metallics største danske konkurrent Gads Metalstøberi i Kastrup.

Herefter stod Metallic for 70 % af den danske produktion af trykstøbegods og 90 % af eksporten. Metallic var Nordeuropas største metaltrykstøberi med kunder som Volvo, Saab, IBM, Nilfisk, General Electric og Apple. Senere støbte man kabinetter til radiodelen af 80-ernes biltelefon. Efter opkøbene voksede antallet af ansatte til 600 selvom man f.ex. på fabrikken i Skive havde 50 robotter i gang.

I 1972 startede Metallic et datterselskab, Temponik, der specialiserede sig i støbning af plastemner. Temponik blev fusioneret med Eva Husholdningsmaskiner på Rævevej 1982 og blev efter fusionering med Metallic 1986 til Metallic Plast (der senere blev solgt til Rosti Plast, en del af A.P. Møllergruppen, som 1989 byggede ny fabrik ved Bjørnevej).

EVA husholdningsmaskiner

Fra 1960 og frem til 1973 blev der solgt omkring 50.000 EVA-maskiner om året. Eva – maskinerne tegnede sig for en fjerdedel af Metallics årsomsætning. I 1980 blev der stadig solgt over 25.000 eksemplarer om året, men herefter faldt salget gradvist, og i 1988 sluttede eventyret helt.

EVA brød/pålægsmaskine blev produceret i Skive lige indtil den blev taget ud af produktionen i 1988.

EVA brandet drives videre af Erik Mangors efterkommere under navnet EVA Solo.

Temponik

I 1990 blev Temponik – hvor P. Brinch Møller fortsat var direktør og bestyrelsesmand – skilt ud fra Metallic og flyttede tilbage til Rævevej. Temponiks speciale var at lave prototyper. Temponik blev i 2009 overtaget af Skive firmaet Idé-Pro.

Ændringer i ledelsen

I 1977 fyldte direktør P. Brinch Møller 60 år og i den forbindelse overgik ejerskabet til Metallic og EVA husholdningsmaskiner til en fond, Metallica-fonden. Indtil da havde selskabet været ejet af få storaktionærer, bla. stifterne P. Brinch Møller og Erik Mangor.

I 1987 afløste Jan Brinch Møller sin far i Metallics ledelse og i 1988 blev han udnævnt til administrerende direktør.

Nedgang og konkurs

I 1990’erne var der økonomisk afmatning i bilindustrien og det fik konsekvenser for underleverandører som Metallic.  De følgende år blev ikke gode for Metallic. I 1997 måtte Metallicfonden give op. Virksomheden blev overtaget af ProCimbria Finance ejet af brødrene Sven og Ole Toftdahl Olesen. Trods investeringer på 50 mill. kr. lykkedes det ikke at gøre Metallic til en overskudsgivende virksomhed.

I efteråret 2002 gik Metallic, der nu kun havde 120 ansatte, konkurs. Det lykkedes ikke bobestyrerne at sælge virksomheden og marts 2003 lukkede Metallic.

Bygninger og anlægs skæbne

Museumsrådet i Viborg Amt udpegede i 2019 – de nu nedrevne – fabriksbygninger  til Slots- og Kulturstyrelsen som : ” et fint eksempel på et tidligt og harmonisk industribyggeri i Skives sydlige udkant.”

I beskrivelsen lød :

“Fabrikken bestod af fire store haller i røde mursten med eternittag. Hallerne lå parallelt med hinanden og var i den østlige ende forbundet ved en mellembygning. De to midterste haller var fra 1962. Frem til 1970 blev anlægget fuldt udbygget.

Fabrikkens kontorbygning var i to etager med fladt tag. De tætsiddende vinduer var adskilt af hvidmalede “søjler”. Under vinduerne var der røde murstensfelter, således at der dannedes et geometrisk mønster. I den ene side af bygningen fandtes et bredt, overdækket indgangsparti i glas. Et bassin med springvang foran bygningen fungerede som opsamling af kølevand fra produktionen.

Til anlægget hørte også en en portnerbolig i forbindelse med parkeringspladsen og et mindre parcelhus i røde sten med eternittag.”

Vurderingen var :

Metallics tidligere fabriksanlæg er et eksempel på efterkrigstidens udflytning af industri fra hovedstaden til provinsen. Det er samtidig et vidnesbyrd om 1950’ernes og -60’ernes byplanlægning. Lokalt har virksomheden haft stor betydning, bl.a. som drivkraft i udviklingen af værktøjsmageruddannelsen i området og for etableringen af en række mindre maskinfabrikker.

Skat / Autismecenter

Investeringsselskabet og projektudvikleren Difko A/S i Holstebro købte gennem et ejendomsselskab konkursboet efter Metallic. Det dengang nyetablerede skattecenter lejede sig midlertidigt ind i den daværende fabriksbygning og syntes godt om beliggenheden.

I 2010 byggede Difko  2000 m2 erhvervsejendom på grunden, hvor Skattecenter Skive bor til leje.

I 2020 byggede Skive Kommune nyt autismecenter på Metallic-grunden Bilstrupvej 27 tegnet af arkitektfirmaet Skala Arkitekter A/S.

Resten af historien om Metallic og Eva

I 1953 overtog Erik Mangor virksomheden “Fog og Mangor”  fra onklen og drev i eget navn det, der senere blev til EVA Danmark A/S, en gros virksomhed fra Rødovre.  I 1970 omdannedes firmaet til aktieselskab og sønnen Johan Mangor trådte ind. Nu drives EVA Solo A/S af et barnebarn af Erik Mangor, Jan Engelbrecht.

Kilder 

 

 

Forfatter velling